Statens Institut for Folkesundhed

Statens Institut for Folkesundhed er en del af Syddansk Universitet. Der har siden 1980erne været gennemført grønlandsrelateret forskning på instituttet, og siden 1996 har instituttet huset et professorat i arktisk sundhed og et grønlandsforskningsprogram.

Blandt instituttets større grønlandsforskningsprojekter er tre befolkningsundersøgelser fra 1993, 1999 og 2005-2008, samt undersøgelser af børn og unges opvækstforhold og trivsel. Der er udgået en grønlandsmedicinsk disputats og tre ph.d. afhandlinger fra instituttet; der er tre igangværende ph.d. studier og flere under planlægning.

Instituttets forskning dækker en bred vinkel af folkesundheden herunder blandt andet forskning i sociale forhold og selvmord, kost, fysisk aktivitet og livsstilssygdomme samt miljømedicin.

Professoren i arktisk sundhed er også leder af forskningsenheden i Hjemmestyrets Departement for Sundhed, samt forskningschef for Grønlands Institut for Sundhedsforskning.

Kontaktinformation:
 
Peter Bjerregaard
professor i arktisk sundhed
Statens Institut for Folkesundhed
Syddansk Universitet
Øster Farimagsgade 5A, 2. sal
1399 København K

Telefon: +45 39 20 77 77
Telefon i Nuuk: +299 23 54 15
Email: pb@si-folkesundhed.dk eller pebj@gh.gl  


Læs mere på:
www.si-folkesundhed.dk
www.folkesundhed.gl

Sidst opdateret d. 19. december 2010