Den enkelte borgers livsstil, der bl.a. omfatter kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet har stor betydning for folkesundheden. Mange sygdomme skyldes eller forværres af usund kost, rygning, misbrug af alkohol og en stillesiddende livsstil.
De landsdækkende befolkningsundersøgelser af skolebørn (HBSC undersøgelserne) og Statens Institut for Folkesundheds befolkningsundersøgelser blandt voksne undersøger livsstilen og dens betydning for sundheden. Siden begyndelsen af 1990’erne er disse undersøgelser gennemført med jævne mellemrum.
Forskningen viser, at kosten ændrer sig i retning af mindre traditionel kost og mere fast food. Manglende motion er kombineret med usund kost årsag til en veritabel fedmeepidemi.
Omkring 24 % af mænd over 35 år og 30 % af kvinder over 35 år er svært overvægtige, de har altså et Body Mass Indeks (BMI) på 30 eller mere. I begyndelsen af 1990erne var der kun omkring 12 % svært overvægtige i befolkningen.
Der bliver færre rygere, men antallet er stadig usædvanlig højt. I dag ryger 66 % af befolkningen. Et uhensigtsmæssigt forbrugsmønster af alkohol er årsag til mange sociale og helbredsmæssige problemer.
Her kan du finde:
Befolkningsundersøgelsen 2005-2007
Sidst opdateret d. 19. december 2010