Landstinget drøfter folkesundhed

Fsp-lilleLandsstyremedlem Asii Chemnitz Narup inviterer torsdag den 14. april Landstinget til møde om folkesundhedsprogrammet.


Deltagerne på mødet vil være Landstingets medlemmer.

(9. april 2005)

Det er formålet med mødet at diskutere folkesundhed og folkesundhedsprogrammet.

 

Styregruppen bag folkesundhedsprogrammet har foreslået, at folkesundhedsprogrammet skal fokusere på følgende emner: 

- Alkohol og vold

- Kost og fysisk aktivitet

- Rygning og

- Sexliv

 

Asii Chemnitz Narup ønsker på mødet med Landstingets medlemmer at diskutere ideer og forslag til initiativer inden for de fire emner, som styregruppen kan inddrage i det videre arbejde med folkesundhedsprogrammet.

 

Mødet med Landstinget afholdes som led i den debat om folkesundhedsprogrammet, som Asii Chemnitz Narup for øjeblikket gennemfører. Landsstyremedlemmet har indtil videre afholdt møder med borgere og politikere i Maniitsoq, Kangaamiut, Uummannaq og Nuuk og har her diskuteret folkesundhedsprogrammet med en lang række borgere.

 

Mødet med Landstinget afholdes på Center for Sundhedsuddannelser fra kl. 12 til 15.

 

For yderligere oplysninger kan sygeplejefaglig konsulent Marianne Arnfjord kontaktes i Direktoratet for Sundhed på 34 66 14.

 

Sidst opdateret d. 21. marts 2011