Uge 18 2005

18-logo-100pxUge 18 er blevet fornyet. Fremover skal uge 18 bruges til at sætte fokus på og skabe debat om alkoholvaner og drikkemønstre. Uge 18 har siden 1992 været "den alkoholfrie uge", hvor vi jo godt ved, at mange drikker alkohol alligevel. Landsstyret har samlet op på erfaringerne med Uge 18 arrangementer gennem de sidste 13 år, og har vurderet, at det er værd at holde fast i Uge 18, selvom det ikke er en alkoholfri uge.

(9. april 2005)

Det handler om at sætte alkoholvanerne til debat

 

Landsstyremedlem for Sundhed Asii Chemnitz Narup udtaler:

 

"Uge 18 er fortsat en vigtig institution, fordi der gennemføres mange gode arrangementer rundt omkring, hvor folk kan være sammen om forskellige aktiviteter, uden at der drikkes alkohol. Men Uge 18 må gerne være mere end hyggelige arrangementer. Jeg vil opfordre til, at uge 18 bruges til at sætte vore alkoholvaner og drikkemønstre til debat, både i familier og lokalsamfund, for der er brug for en åben dialog i vores samfund, om hvordan vi gerne vil omgås alkohol. I tråd med Folkesundhedsprogrammet er det vigtigt, at borgerne aktivt deltager i diskussionen om, hvad der er et godt liv for dem.  Derfor er det også vigtigt, at borgerne gør op med sig selv, hvilken rolle de mener, at alkohol skal spille i vores samfund, og at de vil være med til at sætte egne holdninger til debat."

 

Kommuner, forebyggelsesudvalg, skoler og foreninger opfordres stadig til at gennemføre alkoholfrie arrangementer i Uge 18, men først og fremmest til at sætte fokus på og skabe debat om alkoholvaner og drikkemønstre.

 

Sidst opdateret d. 21. marts 2011