Ved Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø Asii Chemnitz Narup
(4. september 2006)
Kære konferencearrangører, kære deltagere - ærede venner fra nær og fjern.
Sygdomsmønstret herhjemme ligner sygdomsmønstrene i andre postkoloniale samfund.
Vort samfund tynges af en tredobbelt sygdomsbyrde:
-
Mange infektionssygdomme - TB, chlamydia med flere
-
Mange psykosociale sygdomme - såsom afhængighed af alkohol og hash, selvmord blandt unge, vold, hustruvold og anden selvdestruktiv adfærd
-
Tendens til et stigende antal kroniske sygdomme - diabetes, hjerte- og karsygdomme og kroniske lungelidelser.
I nordisk sammenhæng slår vi hele tiden alle rekorder, men det giver ingen mening at sammenligne os med de nordiske lande. Vores sygdomsmønster er nemlig helt anderledes end i de nordiske lande. Vi kæmper med problemer, som vi har fælles med ca. 6.000 befolkningsgrupper og oprindelige folk i hele verden, i alt 350 millioner mennesker.
Sundhedsforholdene er et resultat af en historisk proces, som har betydet afhængighed, tab af identitet og fælles kulturforståelse og marginalisering.
Derfor skal vores sundhedsvæsen undergå en ny udvikling, som sikrer at det matcher vort hjemlige sygdomsmønster og bidrager til en genopretning af de bagvedliggende årsager til vore sundhedsproblemer.
De overordnede pejlemærker for den samfundsmæssige udvikling er klare: større politisk selvbestemmelse og styrkelse af demokratiet på alle niveauer. Sundhedspolitikken og også forebyggelsespolitikken skal forstås og udmøntes i denne sammenhæng.
Landsstyrets langsigtede sundhedspolitiske målsætning er derfor at opnå en højere sundhedstilstand og skabe en øget livskvaliteten gennem forbedring af folkesundheden, gennem aktiv involvering af borgerne og ved at skabe reelle muligheder for at tage et individuelt og kollektivt ansvar og medbestemmelse for egen og fællesskabets sundhed.
Gennem Folkesundhedsprogrammet forstærkes såvel den forebyggende som sundhedsfremmende indsats frem til år 2013. Det er landsstyrets mål at sikre den opvoksende generations fysiske, psykiske og åndelige sundhed og udviklingsmuligheder samt sikre stærke og sunde sociale relationer. Folkesundhedsprogrammet skal endvidere støtte op om genopretning af de kulturelle værdier, menneskets selvværd og ligeværdige sociale relationer - en proces, som allerede er i gang.
Rusmidler er fortsat en svøbe i vort samfund. De svækker vores sundhed, er en spændetrøje som skaber ufrihed og handlingslammelse. Svækker menneskers dømmekraft og ødelægger relationer mennesker imellem og har i en årrække efterladt os i et tomrum af normløshed.
Det nuværende alkoholforbrug herhjemme er lige så højt som i Danmark. Det er fortsat alt, alt for højt. Afhængigheden af hash kræver fortsat en øget indsats. Snifning af gas, lightergas med mere dukker jævnligt op blandt skolebørn og ungdom i sin helt egen rytme og arbejdet med at forebygge må fortsætte utrætteligt og forstærket.
I forbindelse med Landsstyrets mål med at fremme folkesundheden er det besluttet at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats forstærkes i forhold til børn og unge samt børnefamilier - en prioritering, der kræver at vi tænker stort, langsigtet samt handler tværpolitisk og koordineret.
I finanslovsforslaget for 2007 og budgetoverslagsårene har Landsstyret foreslået afsat 8 mio årligt til at realisere prioriterede dele af Folkesundhedsprogrammet.
Nogle af de højt prioriterede indsatsområder i FSP bliver alkohol og rusmidler samt vold, voldtægter og seksuelle overgreb samt selvmord.
En af begrundelserne for valg af disse temaer skal findes i den indsigt og viden vi har fra vore sundhedsprofilundersøgelser. Analyser herfra viser klare sammenhænge mellem at have oplevet alkoholproblemer i familien i barndommen, at være blevet udsat for seksuel misbrug i barndommen og selvmordstanker senere i voksenlivet.
Derudover foreslår Landsstyret at intensivere kontrollen med forsøg på ulovlig indførelse af hash.
Endvidere har jeg bedt Direktoratet for Sundhed om at undersøge mulighederne for forbud mod import af gasrefiler til lightere, engangslightere samt parfume i sprayflasker. Fordi disse produkter benyttes i stort omfang til snifning og udsætter børn og unges helbred og udvikling for stor fare.
Om få uger kan vi offentliggøre resultaterne af en undersøgelse blandt 508 15-17 årige skoleelever om Unges Trivsel. Data er indsamlet ved computerbaseret selvinterview. Der er udover at have spurgt til sundhedsvaner som alkoholforbrug, rygning, motion og madvaner også spurgt til kontakten til venner og forældre. Uden at røbe for meget kan jeg her sige, at gode sociale relationer til venner og forældre og for pigerne et lavt alkoholforbrug viser sig at være nogle af de faktorer, der havde størst betydning for de unges trivsel. Det er en vigtig viden i bestræbelserne på at skabe øget livskvalitet og ønsket om at styrke fællesskabet.
Vi skal være ambitiøse i vores bestræbelser på at skabe et samfund der kendetegnes ved at vi voksne i fællesskab - i det politiske niveau, på arbejdspladserne, i boligmiljøerne og i familierne - tager ansvaret på os og sikrer ædruelighed/ikke afhængighed. Vejen mod øget politisk selvbestemmelse forudsætter en ædru befolkning.
Det kræver vilje til at fastholde et langsigtet mål. Det kræver mod til at arbejde målrettet med konfliktfyldte emner. Det kræver gode faglige kundskaber til konstruktivt at gå ind i processer med mennesker, der er direkte berørt af misbrug eller i risikogruppe og derfor sårbare. Det kræver empati og respekt at tage del i den forandringsproces vort samfund står midt i. En forandringsproces som berører alle og involverer alle.
Jeg er fortrøstningsfuld. Ikke fordi det er nemme opgaver, vi har sat os. Ikke fordi målet nås på et splitsekund. Ikke fordi det fosser ud med ubegrænsede økonomiske bevillinger til disse opgaver.
Af flere andre grunde: fordi den alkoholpolitik, vi formulerede og besluttede os for i fællesskab tilbage i 1985, hvor alkoholforbruget og -misbruget var ekstremt højt, har været fastholdt og båret frugt. Det er gennem de sidste 20 år lykkes at nedsætte det store forbrug med ca. ½ liter hver år (se bilag 1 med flere informationer og refleksioner vedrørende den i 1985 formulerede alkoholpolitik). Fordi vi har bevæget os væk fra fortielsen af vore alvorlige problemer. De er synliggjort. Ikke løst, men synliggjort og sat på dagsordenen. Der er en målrettet, aktiv proces i gang for at mindske misbrug og den sociale nød, der følger i kølvandet. Vi har selv ved fælles støtte og hjælp brudt tavsheden, vi har bevæget os ud på tynd is og taget fat på det store arbejde, der ligger foran os for at skabe en social og kulturel genopretning. For at erstatte den normløshed, holdningsløshed og håbløshed, der har bredt sig ud i store dele af vort samfund er vi nu midt i en proces - i fuld gang med at opbygge en bedre kultur, for at genetablere normer og leveregler for et menneskeligt, respektfuldt og værdigt liv for alle. Alt det, der skal blive klangbunden og kendetegnene for den opvoksende generation.
At genfinde et fælles ståsted som udgangspunkt for store forandringsprocesser er en stor opgave, også for det grønlandske samfund.
Gennem de sidste par år har jeg haft det privilegium som landsstyremedlem for sundhed at rejse rundt i store dele af landet og haft lejlighed til at præsentere forslag til Folkesundhedsprogrammet, diskutere den nødvendige indsats for at nedbringe alkoholforbruget, volden og de seksuelle overgreb - for blot at nævne nogle temaer. Diskussionslysten er stor. Rigtigt mange har en mening om alt dette. Ingen holder sig tilbage for at bringe tidligere tabubelagte emner på bane, med en inderlighed og intensitet kommer der bud på et anderledes liv. Alle vil være med til at skabe en meningsfuld og værdig tilværelse, hvor de som voksne er aktive medspillere i samfundsudviklingen , brødføder sig gennem arbejde og tager vare på sig og sine - med mulighed for hjælp når behov opstår.
Ingen vil mere acceptere den destruktive og selvdestruktive adfærd og måde at kommunikere på. Vi erkender, at den livsstil har påført mange mennesker så megen smerte, at smertegrænse må siges at være nået. En helingsproces er sat i gang og skal med fornyet styrke fortsætte i mange år fremover.
Signalet er ikke til at misforstå. Holdningen i samfundet er ikke-accept af umådeholden drikkeri med deraf følgende vold, omsorgssvigt af børn og unge, og seksuelle overgreb.
De signaler forpligter alle: landspolitikere og kommunalpolitikere, offentlige og private arbejdsgivere samt fagfolk.
I denne proces og understøttelsen heraf kommer blandt andet vore forebyggelseskonsulenter til at spille en central rolle. Det kræver nænsomhed at arbejde med misbrug og forebyggelse af misbrug, for I skal være med til at sikre at alle implicerede kommer helskindet igennem. For hvad nytter det hvis vi i vores iver for at skabe mere ædruelighed samtidig skaber marginalisering og flere nye tabere?
Samfundsudviklingen herhjemme skal bygge på ideen om at inkludere i stedet for at ekskludere. Det er mit håb, at der i forebyggelseskonsulenternes kommende efteruddannelsesmoduler gives lejlighed til at oparbejde ny viden og færdigheder i forhold til at skulle indgå aktivt og konstruktivt i forhold til de mål for samfundsudviklingen jeg berører i dag, således at det faglige arbejde i forebyggelsesøjemed understøtter de overordnede politiske målsætninger. Også I må udfordre jeres faglighed og udvikle nye metoder. Jeres faglighed skal bidrage til at samle mennesker til at gøre og være noget for hinanden, til at skabe netværk. Til at styrke fællesskabet.
At være en del af fællesskabet er fortsat en af de grundsten, der giver livet mening - både for unge og voksne.
De næste 6-7 års forebyggende arbejde som I fremover bliver aktive deltagere i vil være et led i/tage afsæt i Folkesundhedsprogrammet "Inuuneritta."
Inuuneritta vil blive et væsentligt bidrag til den langsigtede nationale helingsporoces, hvor afsættes tages i en nutidig selverkendelse og ikke et selvmedlidende forsøg på at bortforklare fortiden, men forstå den.
Det er mit håb at I, vore nordiske venner, fremover vil være ambassadører for os i jeres respektive hjemlande og berette ikke bare om de udfordringer vi står midt i men loyalt og nuanceret også huske at fortælle med hvilken åbenhed, entusiasme og optimisme vi har givet os i kast med at finde konstruktive veje ud af både vores rusmiddelproblemer og de deraf afledte problemer. Hermed ikke sagt at vi nødvendigvis gør nok eller gør det rigtige - men vi er på mange måder på rette vej. Som modvægt til det mediebillede danske nyhedsbureauer ynder at skabe om vort land og vort folk - som drikfældige, dovne og uansvarlige - har vi brug for positive tilkendegivelser om at støtte op om de livsbekræftende mål vi har sat os. Vi har brug for at tilrejsende viser tillid til os og at de respekterer at vi selv kan definere, hvor der skal sættes ind.
Også i fremtiden vil vi værdsætte at samarbejde, udveksle ideer og erfaringer med Jer, vore venner i Norden.
Det er mit håb, at de 3 konferencedage har været til gensidig inspiration og at nye faglige og personlige venskaber må være blevet knyttet til gavn for vore samfund og til gavn for den grønlandske og nordiske ungdom.
Lad os være ambitiøse i vores bestræbelser på at skabe et samfund der kendetegnes ved at vi voksne i fællesskab i hele Norden - i det politiske niveau, på arbejdspladserne, i boligmiljøerne og i familierne - tager ansvaret på os og sikrer ædruelighed/ikke afhængighed og et liv i gensidig respekt hvor krænkelser af enhver form ikke tolereres.