Asii til møder i Danmark

AsiiLandsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Asii Chemnitz Narup, gennemfører en række møder i Danmark i perioden 6. til 10. februar.

(6. februar 2006)

Landsstyremedlemmet skal blandt andet besøge Det Grønlandske Patienthjem i Brønshøj, Institut for Folkesundhed i København samt afholde møde med Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.

 

Under mødet med Sundhedsministeren vil Landsstyremedlemmet blandt andet orientere ministeren om Landsstyrets koalitionsaftale og målsætninger på sundhedsområdet.

 

Landsstyremedlemmet vil desuden drøfte følgende emner med Sundhedsministeren: Den foreløbige Risø rapport om undersøgelse af radioaktiv forurening ved Thule, Grønlands E-health strategi og den løbende revision af den grønlandske sundhedslovgivning.

 

For yderligere oplysninger kontakt Direktør Søren Rendal på mobiltelefon (+45) 20 29 56 61

Sidst opdateret d. 19. februar 2011