(2. juni 2006)
Ærede konferencearrangører, ærede deltagere - kvinder og mænd.
Den samfundsmæssige debat om sundhedsforhold handler meget ofte om alt det, der kan vejes og måles: økonomi, ventelister, middellevealder m.m.. For en gangs skyld bliver vi inviteret til at diskutere et andet og meget vitalt tema: værdier i sundhedsarbejdet i Grønland. Det glæder mig meget.
Værdier afspejler et menneskes overbevisning om, at bestemte former for adfærd eller måder at leve livet på, bør foretrækkes frem for andre.
De tilegnes under opvæksten og udspringer af vores kulturarv og miljø.
Værdier bliver på alle måder bestemmende for de mange valg, vi træffer hele livet igennem. De er bestemmende for måden, vi møder andre mennesker på - både på det faglige og på det personlige plan. De bliver således bestemmende for det sociale klima, vi kan og vil skabe i samfundet, på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og i lokalsamfundene.
Sundhedsvæsnet er ikke og skal ikke fremstå som en værdineutral institution. Men kan vi mon i fællesskab blive enige om, hvilke værdisæt, der skal være de bærende i det sundhedsfaglige arbejde og hvilke værdier, der skal kendetegne morgendagens sundhedsvæsen?
Jeg forventer ikke, at vi på én konferencedag kan finde svarene på disse spørgsmål. Men vi kan tage hul på diskussionen.
Takket være jeres projekt, som er rammen om konferencen, og takket være alle jer, der deltager i projektet, har I skabt mulighed for at diskussionerne kan tage udgangspunkt i konkrete erfaringer fra praksis vedr. den forebyggende og sundhedsfremmende indsats.
Det har været rigtigt spændende at læse jeres rapport. Tak, fordi I tog os med på den faglige rejse, som det blev at følge jer i jeres udforskning, afdækning og afklaring af de værdier, I bringer med jer i hver jeres arbejdsfelt. Det kræver mod og tålmodighed at kigge sig selv efter i de faglige søm. Det mod har I på forbilledlig vist at have. Et stykke pionérarbejde har set dagens lys.
Som I er vidende om, har Landsstyret tilbage til slutningen af 2003 annonceret et paradigmeskift i vores sundhedsvæsen.
De sundhedspolitiske målsætninger er at skabe en øget livskvalitet gennem forbedring af folkesundheden, gennem aktiv involvering af borgerne og ved at skabe reelle muligheder for at tage et individuelt og kollektivt ansvar og medbestemmelse for egen og fællesskabets sundhed.
Det er en langsigtet proces, og skal vi lykkes med at opnå bedre sundhed og højere livskvalitet, skal vi flytte fokus fra behandling til fokus på det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Fokus på livet, på livsmod, glæde og håb. Vi skal have fokus på menneskers ressourcer og muligheder. Vi skal brede demokratiet ud og ind i sundhedsvæsnet.
De overordnede pejlemærker for den samfundsmæssige udvikling er jer ligeledes bekendt: Landsstyre og Landsting arbejder for større politisk selvbestemmelse og for en styrkelse af demokratiet på alle niveauer.
Sundhedspolitikken skal således ses som en aktiv bidragyder til opfyldelse af disse overordnede målsætninger. Deraf udspringer de sundhedspolitiske målsætninger.
Hvad betyder det - omsat til sundhedsfagligt arbejde?
Det betyder med andre ord, at alle faggrupper inden for sundhedsvæsnet og faggrupper, der arbejder med behandling, forebyggelse og sundhedsfremme må udfordre deres egen faglighed og udvikle nye metoder.
Vores institutioner skal omdefineres fra at være autoriteter til at være tjenere. Den sundhedsfaglige viden skal stilles til rådighed på en ny måde gennem undervisning og gruppeaktiviteter, og i stedet for at se folk som enkeltindivider og atomisere samfundet skal vore institutioner og jeres faglighed bidrage til at samle mennesker til at gøre og være noget for hinanden. Skabe netværk med stærke bånd mennesker imellem. Positive sociale relationer forlænger livet.
At arbejde sundhedsfremmende er for mig at se også noget med som fagperson at gå aktivt ind og forstærke de positive forandringsprocesser, som er i gang mange steder i vores samfund. En proces, der demonterer de tabuer, som var en nødvendig del af vores hverdag i ældre tid.
I løbet af de sidste 10-25 år er fortielsen forstummet, problemerne er synliggjort. Ikke løst, men synliggjort og sat på dagsordenen. Vi har selv brudt tavsheden, vi har bevæget os ud på tynd is, og hat taget fat på det store arbejde, der ligger foran os for at skabe en social og kulturel genopretning. Vi er i fuld gang med at genoprette normer og leverregler for et menneskeligt, respektfuldt og værdigt liv for alle.
En proces som fordrer deltagelse også af personer som Jer!
Lige så vigtig som denne proces - med afklaring og bevidstgørelse af de fælles faglige værdisæt, som skal være bærende i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde - lige så vigtigt er det efter min mening at sikre tre ting:
1) at værdierne har deres udspring i vores kulturarv og den grønlandske opfattelse af, hvordan verden er skruet sammen (afledt heraf følger, at grønlandsk begrebsafklaring er helt nødvendig)
2) forståelse af den samfundsmæssige kontekst værdierne udvikles i samt
3) afklaring af mulige værdikonflikter i dagens samfund, hvor to befolkningsgrupper lever side om side.
Det er uklart for mig, hvorledes projektet her forholder sig til disse tre meget vigtige punkter?
Ad 1) vi er opfostret med en holistisk verdensopfattelse, hvor et begreb kan være umuligt at definere isoleret fra et andet begreb. Selv om vi i generationer har været påvirket udefra, er den traditionelle opfattelse af verden i høj grad intakt. Der er således en sammenhæng ml. inuk: mennesket/eksistensen, sila: det livgivende/universet/bevidstheden/vejret, menneskets ateq: navnesjælen, tarneq: menneskets mere passive sjæl og anersaaq/isuma: den tænkende/aktive sjæl.
Ud fra ideen om altings sammenhæng er det brede sundhedsbegreb naturligt og oplagt at arbejde ud fra her i landet. Denne kulturelle forståelse er et must for alle ansatte i sundhedsvæsnet.
Ad 2) vi må huske på det historiske faktum, at vores samfund er en gammel koloni med alt hvad der følger deraf: undertrykkelse, mistro, mistillid og afventende holdning til autoriteterne. Denne adfærd fejlfortolkes ofte som laden stå til, passivitet og manglende ansvarsfølelse.
Det er vigtigt at forstå denne adfærd som et resultat af flere hundrede års kolonisering, hverken for at acceptere adfærden eller i selvmedlidende forsøg på at bortforklare fortiden - kun med det for øje at forstå, at vi stadig kan møde modstand i vores bestræbelser på aktiv inddragelse af borgerne og på at skabe en ligeværdig dialog.
Forklaringen på og forståelsen af denne adfærd skal ikke alene søges i fangerkulturen, men også i den tidligere kolonistatus. Her er det vigtigt, at det sundhedsfaglige personale formår at formidle respekt, og at etablere inderlig og ærlig kontakt og troværdighed. At være ildsjæl er en dyd - uden Jer, fornyer vi ikke demokratiet.
Ad 3) Det er ligeledes et faktum, at vi er to befolkningsgrupper, der lever side om side. To kulturer, der skal hver dag skal finde sammen i løsningen af fælles opgaver. I dette møde vil der i sagens natur opstå værdikonflikter, og ofte er det tabu at komme ind på disse konflikter. Desværre, for der er jo masser af dynamik og energi i konflikter, når vi forstår at udnytte dem positivt.
Derfor finder jeg det nødvendigt at stille spørgsmålet, om vi har udviklet tilstrækkelig åbenhed til at tale herom og berige hinanden? I flere bidrag til rapporten er der små tilløb til at definere nogle værdikonflikter. Jeg tror, at det bliver en nødvendighed at turde se på disse i de kommende faser af den videre udvikling, og at det bør ske i en atmosfære af gensidig respekt, ærlighed og nænsomhed.
I har startet Jeres arbejde med at undersøge, udrede og afklare værdier i sundhedsarbejdet. I står i spidsen for et meget værdifuldt arbejde som jeg nærer dyb beundring for. Jeg takker endnu engang i håbet om, at I fortsat vil deltaget i den videre proces.
Tak for ordet og tak fordi jeg må være med i dag.