Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø med delegation til Alaska

Info_asiiLandsstyremedlem for Sundhed og Miljø Asii Chemnitz Narup besøger Alaska på en femdages orienteringsrejse fra den femte til den tolvte august. Rejsen er et led i Igaliko-aftalen indgået mellem Grønland, USA og Danmark i 2004.

(22. december 2006)

Udover Landsstyremedlemmet består delegationen af Direktør for Sundhed Søren Rendal, Afdelingschef for Udvikling og Planlægning Marianne Arnfjord og Cheflæge Jens Otto Veje.

 

Delegationen vil dele erfaringer med Alaska indenfor bl.a. telemedicin; et interessant emne, eftersom Alaska og Grønland med deres mange tyndt befolkede områder og spredte bosteder har mange lighedspunkter.

 

Landsstyremedlemmet vil endvidere mødes med Oprindelige Folks repræsentanter og diskutere lokal håndtering af sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Igen områder hvor Alaska og Grønland kan dele erfaringer.

 

Af lokale organisationer involveret i besøget skal nævnes Alaska Native Tribal Health Consortium som deler de fleste af det Grønlandske Sundhedsvæsens visioner og strategier, Alaska Native Science Commission og ikke mindst Alaska Native Health Board som afholder et stort møde med delegationen på deltagerlisten den niende august i Alaskas største by Anchorage.

 

Herudover vil delegationen besøge den lille arktiske by Kotzebue der med sine ca. 3.000 indbyggere, de fleste heraf Oprindelige Folk, har mange fællestræk med en tilsvarende grønlandsk by. Af særlig interesse er byens håndtering af telemedicin i relation til både dens 10 omkringliggende bosteder og til kontakten med Anchorage og andre større byer i staten.

 

 

 

 

Kontakt:

Peter Korning, Direktoratet for Sundhed

Tlf: (+299) 34 66 13

Fax: (+299) 32 55 05

Email: pegk@gh.gl

 

 

Sidst opdateret d. 19. februar 2011