Ny bog om værdier i sundhedsarbejdet i Grønland

Bog_forside_100Direktoratet for Sundhed, Kystledelsen, Peqqissaanermik Ilinniarfik og Nuuk Kommune har sammen deltaget i et treårigt forsknings- og udviklingsprojekt under ledelse af Danmarks Pædagogiske Universitet.

(21. november 2006)

Projektet 'Værdier i sundhedsarbejdet i Grønland' har haft som formål at udvikle nye veje i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde der foretages af det Grønlandske Sundhedsvæsen.

 

Resultatet i form af en bog om projektet  med titlen 'Værdier og sundhedspædagogik - udvikling af forebyggelse og sundhedsfremme i Grønland' publiceres nu. Bogen som blandt andet indeholder en række essays af grønlandske og danske sundhedsprofessionelle er redigeret af Karen Wistoft og Karsten Schnack fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

 

Bogens fokus er værdier i det professionelle arbejde med sundhed og trivsel tæt på befolkningens hverdagsliv: i hjemmet, skolen og lokalsamfundet. Et af nøglebudskaberne er at sundhed opfattes forskelligt af forskellige mennesker, afhængigt af den enkeltes værdisæt og kulturelle baggrund. Man håber på at fremme befolkningens muligheder for at håndtere deres eget liv og udvikle en kritisk sans i forhold til sundhed. Bogen runder af med at opsummere syv grundtemaer fra det forsknings- og udviklingsarbejde som bogen udspringer af.

 

'Værdier og sundhedspædagogik' præsenteres i Peqqissaanermik Ilinniarfik onsdag den 22. november, klokken 15:00 ved en reception hvor også pressen er meget velkommen.

 

 

Sidst opdateret d. 19. februar 2011