
9. klasse på Ole Reimerip Atuarfia i Kitsissuarsuit har vundet PAARISA’s konkur-rence om røgfri klasse 2007.
(14. december 2007)
Klassens elever Paninnguaq Larsen og Ida Larsen Mølgård modtager ud over titlen præmien på 20.000 kr.
Alle 5. – 11. klasser havde mulighed for at deltage i konkurrencen. Vilkårene for at deltage var:
- alle i klassen skal være ikke-rygere. Hvis der er rygere, skal disse holde op, før klassen kan deltage i konkurrencen,
- fra august til november skal klassen gennemføre aktiviteter overfor andre skoleklasser eller voksne, for at nedbringe rygning,
- klassen skal sammen med deres lærer skrive en rapport til PAARISA om deres aktiviteter.
9. klasse på Ole Reimerip Atuarfia vandt med følgende begrundelse: Klassen har leveret en velskreven rapport. Deres projekt har været bredt, og de har gennemført aktiviteterne på baggrund af grundig planlægning. Klassen har involveret skolen, forældre, borgerne og omgivelserne i bygden.
Klassen har også produceret et omfattende materiale, herunder en dvd-film. Filmen indeholder debatoplæg om, hvordan forordningen om rygning til daglig kan anvendes i praksis, og viser hvordan den påvirker adfærd i nærmiljøet, og hvilken modstand den møder. Klassen har også fremstillet en powerpoint-præsentation, gennemført en tegnekonkurrence, og præsenteret emnerne sund mad, rygestop, motion og rygningens skadelige virkninger i skolen og nærmiljøet.
I år gennemførte 3 klasser konkurrencen. Oprindeligt havde 33 klasser tilmeldt sig, men kun 3 klasser indsendte rapport om deres aktiviteter.
PAARISA vil igen til foråret udskrive konkurrencen om Røgfrie Klasser 2008 for Atuarfitsialaks mellem- og ældstetrin med præmier på 20.000 kr. til hver af vinderne fra mellem- og ældstetrin.
For yderligere informationer kan kontaktes:
PAARISA, specialkonsulent Sofie Jessen på tlf. 34 66 75 eller email: soj@gh.gl
Ole Reimerip Atuarfia, lærer Hector Lennert Sørensen på mbtlf. 53 73 38 eller email: skoleora@greennet.gl
Sidst opdateret d. 19. februar 2011