
Den 5. og 6. september mødes sundhedsvæsenets ledende medarbejdere til den årlige ledelseskonference.
(27. august 2007)
På konferencen vil der være debat og dialog om en række aktuelle emner, som sundhedsvæsenet har fokus på i disse år.
Ledelseskonferencen afholdes på Peqqissaanermik Ilinniarfik, Center for Sundhedsuddannelser i Nuuk. Årets temaer vil blandt andet omhandle kvalitet i sundhedsvæsenet, telemedicin og IT, samt det igangværende arbejde med at reformere sundhedsvæsenets struktur.
Som inspiration til konferencens temaer er der indbudt en række fagpersoner fra såvel grønlandske som danske institutioner, som vil præsentere synspunkter og nye tendenser inden for de forskellige områder.
I umiddelbar forlængelse af ledelseskonferencen afholdes den grønlandsmedicinske konference Nuna Med den 8. til 10. september.
For yderligere oplysninger kontakt AC-fuldmægtig Mads Munk Jepsen på telefon +299 34 66 58 eller e-mail mjep@gh.gl
Sidst opdateret d. 19. februar 2011