MIPI - Videnscenter om børn og unge offentliggør i samarbejde med Paarisa et notat udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed med særlig henblik på, hvad der karakteriserer unge med god trivsel i Grønland.
(14. maj 2007)
Sammenfatning (pdf-fil 36 KB) - Allakkiap eqikkarnera (pdf-fil 28 KB)
Læs notatet her (pdf-fil 339 KB)
Uani allakkiaq atuaruk (pdf-fil 388 KB)
Read "Memorandum Concerning Youth with a High Level of Well-being" here (pd-fil 367 KB)
Notatet om "unge med god trivsel" belyser trivsel blandt skolebørn i alderen 15-18 år og præsenterer de unges bud på, hvad der skal til, for at børn kan få et bedre liv. Notatet er baseret på 508 skoleelevers besvarelser af et elektronisk spørgeskema og skal ses i forlængelse af notatet om "selvmordstanker og selvmordsadfærd i Grønland", der blev offentliggjort i marts, men med det formål at anskue de unges trivsel ud fra en positiv synsvinkel. I notatet indgår de samme skolebørn, som i det forgående notat. Notatet om "unge med god trivsel" bekræfter, at en stor andel af skolebørn trives godt, også selvom de tidligere har haft selvmordsadfærd.
Undersøgelsen viser, at halvdelen af skolebørnene kan karakteriseres som unge med god trivsel, svarende til 59% af drengene og 43% af pigerne. Der er defineret en gruppe af unge med god trivsel og en gruppe af unge med mindre god trivsel. Flere forskellige faktorer har betydning for unges trivsel, men overordnet er det, der kendetegner unge med god trivsel, gode sociale relationer, ikke at føle sig uønsket alene og en positiv vurdering af eget helbred. Endvidere har det betydning for pigernes trivsel hvor let det er at tale med forældrene om problemer og at forældrene ikke er flyttet fra hinanden. For drengene har det betydning for deres trivsel at være fysisk aktive.
Se yderligere i den vedlagte sammenfatning om undersøgelsen.
Den anden del af undersøgelsen er en kvalitativ analyse af skolebørnenes meninger, og giver et indblik i de unges egne erfaringer, holdninger og tanker. Afsnittet bygger på 426 skolebørns besvarelser af spørgsmålet: "Hvad tror du, der skal til, for at børn kan få et bedre liv?".
Fælles for mange af besvarelserne er en særlig værdsættelse af familien. Mange af de unge forbinder et godt liv med et godt familieliv herunder tid til hinanden, fællesskab, tryghed, respekt, kærlighed, opmærksomhed, dialog, lydhørhed, åbenhed blandt forældre og børn, ansvarlighed og faste rammer. Endvidere peger de unge på, at forældre bør være opmærksomme på ikke at føre deres egne problemer og oplevelser fra barndommen videre til børnene, samt at der er et behov for en indsats over for et overdrevent indtag af alkohol blandt forældre. Endelig ytrer de unge et ønske om en mere indgribende rolle fra samfundets side. Mange af de unges besvarelser rummer mange gode forslag og giver et indtryk af forhåbninger om forandring og forbedringer af forholdene for de børn og unge, der har det dårligt.
Undersøgelsen er en uddybende analyse af Unges trivsel i Grønland 2004, der bygger på en elektronisk spørgeskema besvaret af 508 15-17-årige og enkelte 18-årige skolebørn i Grønland. Notatet er forfattet af Inger Dahl-Petersen, Cecilia Petrine Pedersen og Peter Bjerregaard fra Statens Institut for Folkesundhed.
Undersøgelsen kan downloades fra www.mipi.gl og www.paarisa.gl
For yderligere information kontakt:
Bestyrelsesformand i MIPI Laannguaq Lynge, på tlf.nr: +299 55 33 63 eller e-mail: laannguaq@katak.gl
Projektkoordinator for selvmordsforebyggelse Jette Eistrup, Paarisa på tlf.nr: +299 34 66 60 eller e-mail: jeis@gh.gl
AC-medarbejder i MIPI Lona Lynge, MIPI på tlf.nr: +299 34 69 43 eller e-mail: loly@gh.gl
Kontaktperson i Danmark:
Professor i Arktisk Sundhed Peter Bjerregaard på tlf. nr. (+45) 39 20 77 77 eller e-mail: pb@si-folkesundhed.dk
Sidst opdateret d. 19. februar 2011