Pressemeddelelse - Markering af "World No Tobacco Day"

Den 31. maj er Verdens Sundhedshedsorganisationens WHO's (World Health Organisation) internationale "World No Tobacco Day".

(30. maj 2007)

Den 31. maj er Verdens Sundhedshedsorganisationens WHO's (World Health Organisation) internationale "World No Tobacco Day".

 

Paarisa har valgt, at markere denne dag med underskrift på partnerskabsaftaler med virksomheder, der vil indføre rygeforbud på arbejdspladsen, og med andre, som vil gøre tiltag for at reducere rygning i Grønland.

 

Arrangementet vil foregå i Katuaq's "Lille Sal", torsdag 31. maj 2007 kl. 13.00.

 

Tusagassiorfinnut nalunaarut (pdf 23 KB)   Pressemeddelse (pdf 22KB) Pilersaarut/Program (pdf 118 KB)

 

Både Katuaq og TELE POST Greenland vil på dagen underskrive partnerskabsaftalen med Paarisa.

 

Under Folkesundhedsprogrammet "Inuuneritta" er der mulighed for at indgå partnerskabsaftaler med institutioner, organisationer, foreninger, virksomheder, fagpersoner, privatpersoner eller andre, der har en konkret idé til en sundhedsfremmende og/eller sygdomsforebyggende indsats.

 

Partnerskabsaftalen er en underskrevet og forpligtende aftale mellem to ligestillede parter om en fælles løsning af et projekt. Projektet skal være klart defineret. Aftalen forudsætter et positivt samarbejde, der bygger på frivillighed mellem begge parter.

 

På denne pressemeddelelse er vedlagt programmet for underskrivning af partnerskabsaftaler.

 

 

Yderligere informationer kan fås hos:

- afdelingschef for Paarisa Bodil Karlshøj Poulsen, tlf. 34 66 74, email: bkp@gh.gl

- personale-økonomichef Anna Heilmann, tlf. 32 33 00, email: annah@katuaq.gl

- HR chef for Tele Post Greenland Karl-Henrik Simonsen, tlf. 34 12 55, email: khs@tele.gl

 

Program til dagen:

Torsdag 31. maj 2007 kl.: 13:00

Sted: Katuaq Lille Sal

 

- Velkomst tale af Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Arkalo Abelsen

 

- Tale af direktør for Katuaq, Juaaka Lyberth

 

- Tale af HR-chef for TELE-POST, Karl-Henrik Simonsen

 

- Underskrivning af partnerskabsaftale

 

- Reception

Sidst opdateret d. 19. februar 2011