
Der skal en mere koordineret forebyggelse til.
(22. august 2008)
Det fremgår af Embedslægeinstitutionens Årsberetning for 2006:
- at fødselsraten gennem de sidste har 10 år været støt faldende
- at antallet af aborter er faldet lidt til 867, men overstiger antallet af fødsler der er på 832 De sidste to år har fødselstallet og aborttallet ligget på samme niveau
- at forekomsten af kønssygdomme, provokerede aborter og graviditeter blandt de helt unge er meget høj
- at forekomsten af tuberkulose fortsat er meget høj med 73 nye anmeldte tilfælde. En høj andel af syge og en høj andel af smittede børn indikerer en aktiv smittespredning i befolkningen
- at antallet af dødsfald på grund af ulykker er faldet lidt, mens antallet af selvmord er steget. Over halvdelen af selvmordene blev udført af unge mænd
Af positive tendenser i årsberetningen kan nævnes:
- at ingen kvinder døde i forbindelse med fødsel
- at få børn døde i forbindelse med fødslen og i de første 7 levedøgn
- at der er høj tilslutning til børnevaccinationsprogrammet
Mange af de indberettede tilfælde kan forebygges, som for eksempel den høje forekomst af uønskede graviditeter, graviditeter blandt de helt unge kvinder og forekomsten af kønssygdomme. Derfor bør informationen om brug af prævention og anden målrettet indsats koordineres.
Det nuværende niveau af uønskede graviditeter, aborter og kønssygdomme indebærer en betydelig risiko for, at HIV pludselig kan spredes blandt de unge.
Forebyggelse af selvmord og ulykker (overvejende til søs) må fortsat have høj prioritet. Disse dødsfald sker hyppigt blandt unge (mænd) med mange tabte leveår til følge og er med til at reducere middellevetiden i Grønland betydeligt.
Kontaktpersoner:
Turid B. Skifte, sygeplejerske, tlf. 345195
Flemming Kleist Stenz, adm. embedslæge, mobil 553561
Embedslægeinstitutionen i Grønland, Postbox 120, 3900 Nuuk.
Tlf. 345192, fax 325130, mail: eli@gh.gl
Årsberetningen kan findes på Embedslægeinstitutionens hjemmeside
Sidst opdateret d. 19. februar 2011