
I en ny rapport udgivet af Verdenssundhedsorganisationen WHO, sammenlignes grønlandske skolebørns sundhed med jævnaldrende i 40 andre lande og regioner.
(22. juni 2008)
Rapporten ”Inequalities in young people’s health”, omhandler resultater fra Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen, der er en international undersøgelse af skolebørns sundhed, som gennemføres hvert fjerde år.
Som noget nyt ser rapporten denne gang på forskelle i sundhed ud fra køn, alder, geografisk region og sociale forhold indenfor skole, sociale forhold, venner og familie.
I en international sammenhæng, viser der sig både positive og mindre positive tendenser i forhold til grønlandske børn og unges sundhed:
Det gode
· Grønland ligger højt i forhold til skoletilfredshed hos de yngste og de yngre børn – og en stigende andel kan lide at gå i skole.
· Få føler sig presset af skolearbejde
· Der er ingen forskel mellem velstillede og ikke velstillede børn på andelen, der synes de klarer sig godt i skolen.
· Grønlandske børn ligger i toppen i forhold til daglig fysisk aktivitet
· Grønlandske børn er sjældent i slagsmål
Det mindre gode
- Grønland ligger næsten i top i andelen, der angiver, at de selv mener, at de har et dårligt helbred, og det gælder både børn fra velstående og mindre velstående familier
- Grønland ligger 4. højest i andelen, der bliver mobbet og højt i andelen, der mobber
- 13- og 15-årige grønlandske børn ligger i top i forhold til overvægt
- Få spiser frugt dagligt, og mange drikker sodavand
- Grønlandske børn er mindre gode til at børste tænder to gange dagligt – og drengene er dårligst
- Grønlandske 15-årige har haft samleje hyppigere end 15-årige i andre lande
Det gode i det mindre gode
· Grønlandske 13- og 15-årige ryger hyppigst af alle, og piger ryger mest, men forbruget er faldende
- Få drikker alkohol ugentligt, til gengæld indtager grønlandske unge store mængder alkohol, når de drikker
- Grønland ligger i midten af andelen af 15-årige, der har prøvet hash og lidt under midten af andelen, der havde brugt det inde for den sidste måned.
Den største ændring
- Der er sket en mere en fordobling siden 2002 i andelen, der forsøger at tabe sig blandt både piger og drenge.
Grønland har deltaget i HBSC-undersøgelsen siden 1994. Siden 2005 er den grønlandske del af undersøgelsen ledet af læge og Ph.d. studerende Birgit Niclasen.
De grønlandske resultater fra den seneste HBSC undersøgelse er tidligere offentliggjort i den nationale rapport ”Sundhed på toppen” (Inussuk 1-2007),
som kan downloades her.
For yderligere oplysninger kontakt læge og Ph.d. studerende Birgit Niclasen på telefon +299 523832 eller e-mail bvn@gh.gl
Sidst opdateret d. 19. februar 2011