Ren luft til ungerne - beskyt børn mod passiv rygning

Paarisa_ny_100I anledning af WHO's anti-tobaksdag - 31. maj - udgiver PAARISA en ny folder der er målrettet forældre og/eller pårørende, til beskyttelse af børn mod passiv rygning; "Ren luft til ungerne - beskyt børn mod passiv rygning".

(30. maj 2008)

Folderen indeholder information om passivrygningens skadelige virkninger for børn og vejledning om hvordan børnefamiliernes hjem kan gøres røgfri.

 

Formålet med folderen er, at styrke familiens bevidsthed og dialog om passiv rygning.

 

Mange børn udsættes for forældrenes eller de nærmeste familiemedlemmers røg i hjemmene. Når forældre ryger, optager børnene de kræftfremkaldende stoffer fra tobakken.

 

Der er store gevinster ved, at børn undgår tobaksrøg, da det forstyrrer barnets vækst, humør og indlæring:

  • Passiv rygning øger børns sygelighed i barndommen
  • Passiv rygning øger børns risiko for alvorlig sygdom og tidlig død i voksenlivet
  • Passiv rygning øger børns sandsynlighed for at de selv bliver dagligrygere i voksenlivet

Folderen er til selvhjælp og kan anvendes i forbindelse med dialog i hjemmet og med forældre på børneinstitutioner. Folderen sendes ud til relevante børneinstitutioner samt kan af interesserede rekvireres hos PAARISA.

For yderligere informationer kan kontaktes:

- PAARISA, konsulent Sofie Jessen tlf. 34 66 75 eller email: soj@gh.gl

Sidst opdateret d. 19. februar 2011