Nu kan borgere i Narsaq blive undersøgt for Tuberkulose

Tuberkulose kopiI perioden fra 3. til 14. november 2008 vil Narsaq sygehus være rammen om næste del af befolk-ningsundersøgelsen for tuberkulose i Sydgrønland, som denne gang finder sted i Narsaq by. Tidspunkter for undersøgelserne vil fremgå af lokale opslag.


(2. november 2008)

Alle borgere over 15 år opfordres til at møde op og lade sig røntgenundersøge for tuberkulose.

Det er vigtigt, at alle bliver undersøgt, også selvom man ikke har tegn på sygdommen.

Du skal dog ikke røntgenfotograferes:

  • Hvis du har fået taget røntgenbillede af lungerne indenfor de seneste 2 år og ikke har tegn på tuberkulose.
  • Hvis du er gravid. I så fald kan du blive undersøgt efter fødslen.
  • Eller hvis du er under 15 år.

Skolebørn bliver i stedet undersøgt med en blodprøve på bestemte klassetrin og indkaldes via skolen. De mindre børn vil blive undersøgt ved behov.


Som en del af den nationale tuberkulose strategi tilbydes befolkningen i Sydgrønland at få lungerne røntgenundersøgt hvert andet år.

Baggrunden er, at den hidtidige strategi for bekæmpelse af tuberkulose har ikke været tilstrækkelig. Med gennemsnitligt 78 tuberkulose tilfælde årligt i de sidste 5 år placerer Grønland sig på niveau med flere udviklingslande med en tuberkulose forekomst på ca. 140 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. 25-30 % af tilfældene er børn, og det høje antal smittede og syge børn er et tegn på aktiv smittespredning blandt voksne i befolkningen.


For spørgsmål og yderligere oplysninger kan tuberkulosesygeplejerske Helga Petersen kontaktes på mobil 53 26 95

Sidst opdateret d. 19. februar 2011