(29. september 2008)
Dette sker for at konstatere eventuel smitte med tuberkulose blandt børn.
Børn inficeres lettere end voksne og vil have været udsat for smitte indenfor en begrænset tidsperiode. Voksne kan derimod bære smitten i en årrække uden at udvikle tuberkulose. 25-30 % af tuberkulose tilfældene i Grønland er børn. I Sydgrønland er en høj andel af skolebørn smittede. Det høje antal syge og smittede børn er derfor et udtryk for aktiv smittespredning. Op til 25 % af smittede børn risikerer at udvikle aktiv sygdom.
Blodprøven er en mere sikker og præcis metode end den hidtil anvendte Mantouxtest. Hvis blodprøven viser tegn på tuberkulosesmitte, vil børnene blive indkaldt til flere undersøgelser hos lægen. Lægen vil herefter tage stilling til, om de skal i behandling. Forældrene får personligt svar, hvis blodprøven viser tegn på smitte.
Børn på skolerne i Nuuk er allerede blevet tilbudt undersøgelse i december 2007, og i løbet af skoleåret vil skolebørn i alle øvrige distrikter blive tilbudt undersøgelse. Distriktssygehusene vil via skolerne informere forældrene om, hvornår undersøgelsen vil finde sted.
I Nuuk kan forældre til børn, der endnu ikke er blevet undersøgt, henvende sig til tuberkulosesygeplejerske Thomas Rendal på Dronning Ingrids Hospital (tlf.: 344232).
Den nationale TB-strategi kan findes på Embedslægeinstitutionens hjemmeside på www.nanoq.gl/nun
På vegne af den grønlandske TB gruppe.
Kontaktperson:
TB sygeplejerske Thomas Rendal, tlf.: 344232, Med. Amb., Dronning Ingrids Hospital
Adm. embedslæge Flemming Stenz, mobil 553561
Turid B. Skifte, sygeplejerske, tlf. 345195
Embedslægeinstitutionen i Grønland, Postbox 120, 3900 Nuuk, tlf. 345192, mail: eli@gh.gl
Læs mere om tuberkulose her