Nyt kursuskatalog for 2009

Pi_logo-100pxKursusprogrammet for 2009 er hermed klar med mange
spændende kompetenceudviklingstilbud til sundhedsvæsnets
personale.

(16. december 2008)

Kursusprogrammet for 2009 er hermed klar med mange spændende kompetenceudviklingstilbud til sundhedsvæsnets personale.
Det færdige resultat af kursusprogrammet er i år præget af de ressortændringer Peqqissaanermik Ilinniarfik står midt i.
Kursus- og efteruddannelsesafdelingen placeres i fremtiden organisatorisk ved Sundhedsledelsen. Sundhedsvæsenets kursus- og efteruddannelsesafdeling som vi i fremtiden kommer til at hedde, vil fysisk have til huse på Peqqissaanermik ilinniarfik.

Prioriteringen af kurserne er sket i styregruppen for kompetenceudvikling i det grønlandske sundhedsvæsen, med medlemmer fra Departementet for sundhed, sundhedsledelsen og Peqqissaanermik Ilinniarfik.
Aktiviteterne vil blive gennemført under forudsætning af Landstingets godkendelse af finansloven 2009.
Det foreliggende udbud indeholder dels nyudviklede tilbud dels en række kvalificeringsforløb som udbydes hvert år.

Vi har til hensigt at give løbende informationer om nye kurser eller andre lignende tiltag via Sundhedsportalen, og håber derfor at mange vil benytte sig af denne web adgang.

Adressen er: www.peqqik.gl

Vi har fortsat en stor interesse i at medvirke til udvikling af rekvirerede skræddersyede kompetenceudviklingsforløb lokalt i distrikterne eller på DIH.

Vi håber at vores tilbud vil give inspiration og lyst til den videre faglige udvikling og implementering af nye tiltag i sundhedsvæsenet.

For sundhedspersonale, der ikke er ansat i sundhedsvæsenet, er det igen i år muligt at søge vore kurser mod betaling af kursusafgift.

Vi glæder os til samarbejdet i det nye år. Vel mødt til debat, faglig udvikling og inspiration.


Du kan downloade kursuskataloget ude i højre side.

Find tilmeldingsskema og kontaktpersoner på:
www.peqqik.gl/kursuskatalog
Sidst opdateret d. 19. februar 2011