
Over 20 procent af de svært overvægtige grønlandske mænd og kvinder opfatter sig selv som tilpasse eller for tynde. Det vil sige, at over en femtedel af dem med et BMI på 30 eller derover, hvor det normale ligger på mellem 18,5 og 25, ikke opfatter sig selv som for tykke.
(15. juli 2009)
Manglende overensstemmelse mellem egen kropsopfattelse og faktiske kropsstørrelse kan blive en udfordring for de inititiativer, der skal forebygge og minimere omfanget af overvægt i samfundet fortalte forsker Anni Brit Sternhagen Nielsen i sit indlæg om kropsopfattelse blandt grønlændere på den arktiske sundhedskonference i Yellowknife. Hun anbefaler, at man i de forebyggende strategier tager højde for svært overvægtiges eget selvbillede og foreslår yderligere undersøgelser der kan afdække, hvordan svær overvægt influerer paa den enkeltes dagligdag og valg i tilværelsen.
Indlægget om kropsopfattelse bygger på en undersøgelse af blandt andet kost og overvægt som Statens Institut for Folkesundhed, SDU, har lavet i Grønland fra 2005 til 2009.
Overvægt giver øget risiko for sukkersyge og hjertekarsygdom, hvorfor det er vigtigt at forebygge og miniere omfanget af overvægt i samfundet.
Sidst opdateret d. 19. februar 2011