Til borgerne i Nuuk: Influenza A (H1N1) vaccination

Laegeklinikken_100Borgere i risikogruppe kan bestille vaccination gennem lægetelefonen, e-lægen eller ved personlig henvendelse til klinikken.

(11. november 2009)

Der vaccineres mod Influenza A (H1N1) hver onsdag og fredag kl. 14.00-15.30 på Lægeklinikken.

Personer med følgende lidelser tilbydes vaccination:

  • Kroniske lungesygdomme
  • Kroniske hjerte- og karsygdomme
  • Blodsygdomme
  • Sukkersyge med komplikationer
  • Nedsat immunforsvar
  • Neuromuskulær sygdom med påvirket vejrtrækning eller nedsat hostekraft
  • Kronisk lever- eller nyresvigt
  • Svært overvægtige
  • Andre sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at en influenzainfektion udgør en alvorlig sundhedsrisiko

Gravide kan også have en øget risiko for komplikationer ved smitte med influenza A(H1N1).
Gravide tilbydes derfor vaccination efter følgende anvisning:

  • Alle gravide fra 4. graviditetsmåned
  • Alle gravide til og med 3. graviditetsmåned med underliggende sygdom der forøger risikoen for alvorligt sygdomsforløb. Der skal ske en vurdering af alvorligheden af den gravides underliggende sygdom.


For yderligere oplysninger kontakt Lægeklinikken i Nuuk: Chefdistriktslæge, Jesper Olesen, på tlf.: 34 44 24 eller Afdelingssygeplejerske Lene Skriver, 34 44 20

Sidst opdateret d. 19. februar 2011