Veloverstået Arktisk Seminar om Håb og Livsmod

I et særskilt program for unge arrangeret af Inuit Circumpolar Youth Council (ICYC), som er en ungdomsafdeling af ICC, søgte de unge at give bud på, hvad der kan gøres for at forebygge selvmord. De unge samledes lørdag for - gennem oplæg og workshops - at drøfte hvad der kendetegner selvmord og selvmordsforsøg i deres kultur og komme med bud på, hvad der kan gøres for at forebygge dette alvorlige problem.

De unge havde forud for seminaret forberedt sig grundigt gennem debataftner i deres hjembyer, hvor endnu flere kunne bidrage med deres erfaringer og ideer. På seminaret har de unge forberedt et samlet bidrag til det fælles seminar og den rapport som skal bringes videre til det politiske niveau, både i Grønland og via Arktisk Råd og gennem de andre udefra kommende deltagere til de øvrige arktiske lande.

Det er første gang, der afholdes et arktisk seminar om emnet, som dog har været genstand for mange forskelligartede initiativer og arrangementer af lokal eller national karakter. Arrangørerne har med deltagelsen fra hhv. kommunalpolitisk og landspolitisk niveau i Grønland søgt at give de unge lejlighed til at præsenterer deres ideer og holdninger til emnet selvmordsforebyggelse. I et panel søndag eftermiddag deltog således fire unge udpeget af ungdomsseminaret lørdag og bestående af Carl Göran Larsson fra Sapmi, Aili Liimakka Laue fra Grønland, Jessie Mike fra Nunavut og Elisabeth Hensley overfor Borgmester for Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup, Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Maliina Abelsen, William H. Hogan, Kommissær for Sundhed og Sociale Forhold i Alaska og Jack Hicks fra Nunavut, der er fjernstuderende på Ilisimatusarfik og til daglig arbejder professionelt med selvmordsforebyggelse.

Panelet bestod i en gensidig præsentation og spørgerunde med udgangspunkt i temaet håb og livsmod og diskuterede bl.a. emner som betydningen af familie og venner, sociale forskelle, adgang til uddannelse og en række andre forhold, herunder eksempelvis betydningen af klimaændringerne, som kan have betydning for unges trivsel og selvværd.

Samlet set har seminaret umiddelbart givet os et bedre overblik over hvilke tiltag der virker og har samtidig resulteret i, at vi nu har en række anbefalinger til handling, som ikke mindst de unge selv mener, vil have en forebyggende effekt.

Et andet vigtigt udbytte er, at der med seminaret er knyttet faglige og personlige kontakter mellem deltagerne, der vil kunne fungere som et arktisk netværk omkring selvmordsforebyggelse. Det er arrangørernes håb, at der i fremtiden vil være mulighed for at udbygge og vedligeholde dette netværk af personer med en særlig viden om og interesse for at arbejde med forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i de sårbare arktiske samfund.