Agathe til Nordisk Narkotikaforums møde i Ilulissat

fjeldsideMedlem af Naalakkersuisut for Sundhed Agathe Fontain besøger Ilulissat i dagene 23. – 27. august. Under besøget skal Agathe deltage i Nordisk Narkotikaforums møde, afholde borgermøde om Sundhedsreformen og mødes med Qaasuitsup Kommunia.

(23. august 2010)

I dag, mandag den 23. august mødes Agathe Fontain med politikere og embedsmænd fra Qaasuitsup Kommunia. Et vigtigt punkt på dagsordenen er drøftelsen af en handleplan for fortsættelsen af Qaanaaq Komiteens arbejde omkring indsatsen for børn og unge og opfølgning på alkoholbehandlingen. Det er aftalen, at Qaasuitsup Kommunia i samarbejde med forebyggelsesudvalget i Qaanaaq skal overtage og videreføre dette arbejde.

I morgen, tirsdag 24. august byder Agathe Fontain på vegne af Grønlands Selvstyre sammen med det danske formandskab velkommen til Nordisk Narkotikaforums møde. Under mødet fremlægger Agathe Fontain Naalakkersuisuts politik på rusmiddelområdet og PAARISA orienterer om det landsdækkende forebyggelsesarbejde.

- Naalakkersuisuts rusmiddelpolitik er fastlagt ud fra et ønske om at fremme sunde levevilkår og sund livsstil. Rusmiddelpolitikken hviler på tre søjler: lovgivning, behandling og forebyggelse. Naalakkersuisut prioriterer det nordiske samarbejde højt, og jeg ser frem til den erfaringsudveksling, som vil finde sted under Nordisk Narkotikaforums møde, udtaler Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed, Agathe Fontain.

Torsdag den 26. august kl. 19.30-21.30 afholder Agathe Fontain borgermøde om Sundhedsreformen i Ilulissats kulturhus Sermermiut.
 
- Det er mit ønske, at der skal være størst mulig åbenhed om arbejdet med Sundhedsreformen. Derfor besøger jeg alle dele af landet for at fortælle borgerne om Sundhedsreformen og holde møde med de ansatte i sundhedsvæsenet, siger Medlem af Naalakkersuisoq for Sundhed Agathe Fontain.

For yderligere oplysninger kontakt; Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain, på tlf: +299 55 33 03

Sidst opdateret d. 19. februar 2011