Tuberkuloseundersøgelserne begynder nu i Narsaq

TB_mennesker_100Som de sidste i forbindelse med befolkningsundersøgelsen i år bliver borgere i Narsaq by tilbudt røntgenundersøgelse for tuberkulose i fra mandag den 25. oktober til den 5. november 2010. Alle borgere over 15 år i Narsaq opfordres til at lade sig undersøge med røntgen for tuberkulose. Tidspunkter for undersøgelserne vil fremgå af lokale opslag.

(22. oktober 2010)

Borgere i Nanortalik, der ikke har nået at blive undersøgt endnu, kan stadig nå det indtil den 30. oktober 2010.
 

Selvom du ikke har tegn på sygdom, er det vigtigt at møde op på sygehuset og blive undersøgt.

Du skal dog ikke røntgenfotograferes:

• Hvis du er gravid. I så fald kan du blive undersøgt efter fødslen.
• Hvis du er under 15 år. Skolebørn bliver undersøgt for smitte med en blodprøve i 1. og 10. klasse via skolen. De mindre børn vil blive undersøgt ved behov.

Baggrunden for undersøgelsen er, at den hidtidige strategi for bekæmpelse af tuberkulose ikke har været tilstrækkelig. Med gennemsnitligt 71 TB tilfælde årligt i de sidste 5 år placerer Grønland sig på niveau med flere udviklingslande med en TB forekomst på ca. 125 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. I samme periode var omkring 20 % af tilfældene børn, og det høje antal smittede og syge børn er et tegn på aktiv smittespredning blandt voksne i befolkningen.


For yderligere oplysninger, kontaktes:
Tuberkulosesygeplejerske Thomas Rendal, mobil + 299 257117

Sidst opdateret d. 19. februar 2011