
Nu kan befolkningen i Nanortalik by blive undersøgt for tuberkulose. Fra den 18. til 30. oktober 2010 opfordres alle borgere over 15 år i Nanortalik til at lade sig undersøge med røntgen for tuberkulose.
(15. oktober 2010)
Borgere i Qaqortoq, der ikke har nået at blive undersøgt endnu, kan stadig nå det indtil den 23. oktober 2010.
Som de sidste i forbindelse med befolkningsundersøgelsen i år bliver borgerne i Narsaq by tilbudt røntgenundersøgelse for tuberkulose i perioden fra 25. oktober til 28. november 2010. Tidspunkter for undersøgelserne vil fremgå af lokale opslag.
Selvom du ikke har tegn på sygdom er det vigtigt at møde op på sygehuset og blive undersøgt.
Du skal dog ikke røntgenfotograferes:
• Hvis du er gravid. I så fald kan du blive undersøgt efter fødslen.
• Hvis du er under 15 år. Skolebørn bliver undersøgt for smitte med en blodprøve
i 1. og 10. klasse via skolen. De mindre børn vil blive undersøgt ved behov.
Baggrunden for undersøgelsen er, at den hidtidige strategi for bekæmpelse af tuberkulose har ikke været tilstrækkelig. Med gennemsnitligt 71 TB tilfælde årligt i de sidste 5 år placerer Grønland sig på niveau med flere udviklingslande med en TB forekomst på ca. 125 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. I samme periode var omkring 20 % af tilfældene børn, og det høje antal smittede og syge børn er et tegn på aktiv smittespredning blandt voksne i befolkningen.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Tuberkulosesygeplejerske Thomas Rendal, mobil + 299 257117 eller Landslæge Flemming Kleist Stenz, på mobil + 299 553561
Sidst opdateret d. 19. februar 2011