Ny alkoholpjece til de unge

PaarisaPAARISA sender i disse dage pjecen: ”Hvor gammel skal man være?” til folkeskolernes mellemste og ældste trin, udvalgte uddannelsesinstitutioner, forebyggelseskonsulenter og Landsbiblioteket. Pjecens formål er, at give de unge under 18 år større viden om alkohol og dens følgevirkninger.

(14. april 2010)

Et af pjecens budskaber er, at der er en god grund til, at man først kan købe alkohol, når man er 18 år gammel. Menneskets hjerne er nemlig først færdigudviklet i 20-30 års al-deren, og derfor er man som ung mere udsat for at komme galt af sted, hvis man drikker alkohol. Formålet med pjecen er, at oplyse og rådgive børn og unge om alkohol. De unge har også mulighed for at teste deres egne drikkevaner.
 

Baggrunden for udgivelsen af pjecen bunder i en undersøgelse om sundhed og trivsel blandt skoleelever i 6. til 10. klasse fra 2006. Undersøgelsen viste, at børnenes kend-skab til følgevirkningerne ved misbrug af rusmidler var lille, og at det derfor er sandsyn-ligt, at børn og unge eksperimenterer med alkohol uden at kende konsekvenserne.
 

PAARISA håber, at pjecen kan medvirke til at skolebørnene får nogle gode og konstruktive debatter om brugen af alkohol – både med deres kammerater og deres forældre, og at de unges viden på området udvides og styrkes.


For yderligere information kontakt: PAARISA, Bodil Karlshøj Poulsen eller Berti Bourup tlf: + 299 345000 E-mail: Paarisa@nanoq.gl

Sidst opdateret d. 19. februar 2011