Vulkanudbruddets betydning for patienter rejsende til og fra Danmark

Rullestol_lilleSundhedsvæsenet følger situationen på Island nøje. Vulkanudbruddet og den manglende beflyvning af Danmark har betydning for en række patienter, der skulle være rejst mellem Danmark og Grønland.

(16. april 2010)

Den manglende beflyvning vil ikke få behandlingsmæssige konsekvenser for eventuelle patienter, som har behov for akut livreddende behandling uden for Grønland.

Så længe vulkanudbruddet forhindrer flyvning til og fra Danmark, vil sundhedsvæsenet evakuere akutte patienter til Island. Hvis situationen ændrer sig, således at dette ikke længere er muligt, vil sundhedsvæsenet finde andre løsninger i forhold til evakuering af akutte patienter.

Ikke akutte patienter, som skulle have været til Danmark for at modtage behandling, vil få deres rejse udskudt, indtil der igen er flyafgang til Danmark.

De patienter, som opholder sig i Danmark, og som ikke kan komme hjem til Grønland, vil blive indlogeret på Det Grønlandske Patienthjem, indtil der igen er flyafgang til Grønland.


For yderligere oplysninger kontakt Departementschef Ann Birkekær Kjeldsen på telefon +299 48 49 15 eller e-mail abk@nanoq.gl

Sidst opdateret d. 19. februar 2011