Identifikation af personalet:
Der er mange forskellige personalegrupper på hospitalet. Personalets uniformer er derfor forsynet med oplysninger om afdeling, navn og stilling.
Mad og drikkevarer:
Hvis besøgende har mad og drikkevarer med til dig, bør du sikre dig, at indtagelse heraf ikke skader din behandling.
Gudstjeneste:
Der afholdes sædvanligvis gudstjeneste hver anden søndag i hospitalets fysioterapilokale. Nærmere oplysninger indhentes ved opslag på afdelingerne, samt ved henvendelse til plejepersonalet.
Patienter der ikke er selvhjulpne eller er fast sengeliggende, har mulighed for at blive transporteret til gudstjenesten. Kontakt personalet herom.
Ved behov for samtale med en præst vil plejepersonalet være behjælpelige.
Tidligere indlæggelser:
Fyldestgørende oplysninger til journalen vedrørende tidligere indlæggelser m.v. er vigtige for din behandling. Du bedes hjemmefra have noteret og helst i tidsmæssig rækkefølge, på hvilket sygehus og for hvilken sygdom, du evt. tidligere er behandlet. Oplysningerne kan evt. noteres på sidste side i denne pjece.
Medicin:
Vi beder dig medbringe al den medicin, du i øjeblikket får. Under undersøgelses- og behandlingsforløbet må du ikke indtage anden medicin end den, der er aftalt med afdelingens læger, idet dette kan påvirkeobservation og igangværende behandling.
Specielle hjælpemidler:
Specielle hjælpemidler bedes medbragt ved indlæggelsen, f.eks. proteser, inhalatorer m.m.
Underretning af arbejdsgiver:
Husk at underrette din arbejdsgiver. Lægeerklæring kan udstedes ved henvendelse til læge eller sygeplejepersonale.
Besøgstider:
Af hensyn til arbejdsgangen og medpatienterne, bedes besøgstiderne overholdt:
kl. 14.30 til kl. 17.00
kl. 19.00 til kl. 20.00
Besøg udenfor de nævnte tidsrum kan aftales med afdelingens sygeplejersker.
Dagens måltider:
| Morgenmad |
kl. 08:00 |
| Middagsmad |
kl. 12:00 |
| Aftensmad |
kl. 17:00 |
Der serveres kaffe/the kl. 14.00 og kl. 20.00
Formiddag og eftermiddag tilbydes ekstra drikkevarer.
Radio og TV:
På alle stuer er der installeret TV, og der er radio i sengebordene.
Værdigenstande:
Penge, checkhæfter, bankbøger, smykker, briller og andre værdigenstande opbevares på eget ansvar. For at undgå tyveri bedes du medbringe så få værdigenstande som muligt.
Har du imidlertid behov for deponering af ovennævnte genstande, kan dette ske ved henvendelse til sygeplejepersonalet, som sørger for opbevaring i aflåst skab.
Særlige ønsker:
Hvis du har særlige ønsker, f.eks. vask af privat tøj eller andet, kan du henvende dig til sygeplejepersonalet.
Overnatning for pårørende:
Kun i særlige tilfælde er der mulighed for, at dine pårørende kan overnatte på hospitalet. Dette finder sted efter aftale med sygeplejepersonalet.
En af forældrene til indlagte børn har dog mulighed for at blive medindlagt som rask ledsager.
Weekendorlov:
Week-end orlov kan arrangeres, såfremt dette ikke griber ind i din behandling. Tilladelse til at forlade hospitalet indhentes af plejepersonalet. Du bedes venligst være tilbage på hospitalet senest kl. 22.00 af hensyn til dine medpatienter
Kantine og kiosk:
I forhallen er der en kiosk og kantine
Åbningstider:
| Hverdage |
kl. 8:00 - 16:00 |
| Lørdage |
Lukket |
| Søndage |
Lukket |
Bibliotek:
Bogudlån fra biblioteksvogn er muligt een gang ugentligt i afdelingen.
Bibliotekaren kommer rundt på sygestuerne og er behjælpelig med udvælgelse af bøger.
Oppegående har mulighed for selv at besøge biblioteket mandag fra kl. 13.00 til kl. 14.00
Blomster:
Grundet infektionsfaren er det ikke tilladt at modtage potteplanter. Du må således kun modtage afskårne blomster.
Tobaksrygning:
Dronning Ingrids Hospital er princippielt et røgfrit område. Dog må der ryges i særligt afmærkede områder.
Spiritus:
Alkoholiske drikke, samt hash må ikke medbringes eller nydes på hospitalet. Beruselse kan medføre bortvisning fra hospitalet.
Socialrådgiverbistand:
I tilslutning til din indlæggelse, ophold og udskrivning kan der opstå praktiske, økonomiske eller personlige problemer, som socialrådgiveren kan være behjælpelig med at løse.
Socialrådgiverbistand rekvireres ved henvendelse til plejepersonalet.
Sidst opdateret d. 19. december 2010