Patientvejledning Psykiatrisk Afdeling A1

Velkommen til Psykiatrisk afdeling A1

Vi vil med denne lille pjece, byde dig og dine nærmeste velkommen til psykiatrisk afdeling A1.

Afdelingen er en åben modtagerafdeling, som tilbyder behandling til voksne borgere med psykiske lidelser i hele Grønland.

I afdelingen findes et skærmet afsnit, for patienter med særligt behov for omsorg og beskyttelse.

Afdelingen har plads til 10 indlagte patienter, 2 patienter i det skærmede afsnit og 7 dagpatienter.

 

Ved indlæggelsen:

Du vil blive modtaget af et personale i afdelingen og tilset af den vagthavende læge.

Inden for de to første døgn taler du med overlægen, som er speciallæge i psykiatri.

 

Kontaktperson:

I løbet af de første 2 dage får du tildelt 1-2 kontaktpersoner. De vil sammen med dig og den ansvarlige læge, planlægge en behandling for den tid du er indlagt. Hvis begge dine kontaktpersoner er fraværende, får du tildelt en midlertidig kontaktperson.

Din behandling tages op på en ugentlig tværfaglig behandlingskonference med deltagelse af din kontaktperson.

 

Medbragte værdigenstande:

Der er mulighed for at opbevare penge og mindre værdigenstande i et lille aflåst skab. Ejendele som opbevares på patientstuen, er på eget ansvar. Som noget nyt, er der nu sat lås på samtlige skabe på patientstuerne.

Stjålne genstande kan ikke erstattes.

Lån og salg af værdigenstande til medpatienter er ikke tilladt.

 

Morgenmøde:

Mandag til fredag kl. 9.00 holdes morgenmøde i spise/dagligstuen. Alle der kan være med, skal deltage. På mødet gives vigtig information, dagens gøremål planlægges, og der fortælles hvilken kontaktperson, du er tilknyttet denne dag.

 

Aftenmøde:

Ligeledes er der aftenmøde, som holdes hver dag i ugen kl. 16.45, hvor der fortælles hvem din kontaktperson er denne aften. Der bliver meddelt om der er fælles aktiviteter og uddelegeret diverse pligter, som du sammen med din kontaktperson skal udføre.

 

Husmøde:

Hver fredag kl. 11.00-11.30 er der husmøde. Tre faste personalemedlemmer deltager, en fra ergoterapien, oversygeplejersken og en medarbejder fra afdelingen.

Mødet er for afdelingens indlagte patienter og dagpatienter. Formålet med mødet er at give patienter og personale mulighed for at tale sammen om emner, der optager patienterne og berører afdelingens fælles liv.

 

Aktiviteter i afdelingen:

I afdelingen er der mulighed for forskellige aktiviteter som f.eks spil, se video/tv, spille X-box, bage, gå ture m.m., som aftales med din kontaktperson.

På fællesarealet er der en tavle, med opslag over fællesaktiviteter som f.eks. fællesspisning, sejlture, feriekoloni m.m.

 

Ergoterapi:

Ergoterapien er en del af din samlede behandling. Personalet vil være dig behjælpelig med at finde frem til det tilbud, der passer netop dig. Her har du mulighed for at øve dig i ting, der måske kan føles svære, f.eks. det at være med i et fællesskab og tale med andre mennesker.

 

Socialrådgiver:

Denne formidler kontakt til din socialrådgiver i din hjemkommune.

Spørgsmål vedrørende f.eks. familieforhold, økonomi, arbejde og bolig kan drøftes.

Er du Nuuk borger, skal du bruge din egen sagsbehandler fra Nuuk kommune.

 

Psykolog:

Du kan henvises til samtalebehandling eller psykologisk undersøgelse efter nærmere aftale med den ansvarlige læge.

 

Tolk:

Der er tilknyttet tolk til afdelingen i dagtimerne. I aften- og nattimerne samt weekends vil der, så vidt det er muligt være grønlandsksproget personale på arbejde. Hvis ikke dette er tilfældet kan vagthavende tolk på DIH benyttes

 

Distriktspsykiatri (Ikaarsaarfik):

Efter udskrivelsen er der nogle patienter, som tilknyttes distriktspsykiatrien, dels af forebyggende hensyn og dels af hensyn til fortsat behandling

 

Cafeteria:

Lige uden for afdelingen ligger et cafeteria, hvor du har mulighed for at købe mindre fornødenheder. Her har dine pårørende også mulighed for at købe et måltid mad eller kaffe.

 

Alkohol og rusmidler:

Det er ikke tilladt at indtage alkohol og euforiserende stoffer, når man er indlagt, hverken i eller uden for afdelingen. Overtrædelse af dette kan medføre konsekvenser i form af inddragelse af din udgang fra afdelingen. Ved gentagne overskridelser kan du blive udskrevet i utide.

 

Rygning:

Psykiatrisk afdeling er generelt røgfrit. Rygning begrænses til dertil indrettede rygestuer.

Det er strengt forbudt at ryge på patientstuerne.

 

Klagemulighed:

Vil du klage over din psykiatriske behandling, henvises til pjecer om klagemuligheder, der er at få i afdelingen. Personalet har pligt til at hjælpe dig med råd og vejledning.

 

Pårørende:

I psykiatrisk afdeling tror vi på, at det er vigtigt at inddrage de pårørende. Det kan være svært for dem, at se på og forholde sig til, at den man holder af, har det psykisk dårligt.

Derfor er de altid velkommen til at henvende sig til personalet. Her er det vigtigt at pointere, at personalet naturligvis har tavshedspligt, så vi vil aldrig orientere pårørende om din sygdom, uden at du selv er til stede eller har givet samtykke til information.

Personalet kan over for pårørende, bidrage med generel viden om det at have en psykisk lidelse.

Børn under 12 år skal være ifølge med voksne. Du kan være sammen med dine gæster på dit værelse eller i cafeteriet, hvis du har udgang. Opholder du og dine gæster sig i rygerummet eller opholdsstuen, bedes I tage behørig hensyn til medpatienter.

 

Besøgstid:

Alle dage:

Kl. 14.00 - 16.30

Kl. 19.00 - 21.00

 

Patienttelefon:

Nummeret er: 32 20 35

Det er de indlagte patienter, der besvarer opringningerne.

 

Fødselsdage:

Hvis du har fødselsdag under indlæggelsen, er der mulighed for at fejre det.

 

Tøjvask:

Afdelingen har en vaskemaskine og tørretumbler, som du er velkommen til at benytte.

 

Gåture/byture:

Som udgangspunkt skal du det første døgn blive i afdelingen. Herefter aftales udgang individuelt med din kontaktperson eller lægen.

 

Weekend:

For nogle patienter vil det være muligt, at være hjemme i week-enden som en del af behandlingen. Nærmere aftale herom laves med kontaktperson og læge.

 

Døgnrytme:

Kl. 07.30 - 07.50

 Dagvagtpersonale får rapport fra nattevagten

Kl. 08.00 - 09.00

 Morgenmad og morgenmedicin

Kl. 09.00 - 09.30

 Morgenmøde for patienter og fodring af afdelingens akvariefisk

Kl. 09.30 - 15.00

 Ergoterapien er åben

Kl. 09.30 - 10.00

 Formiddagskaffe for patienter i ergoterapien

Kl. 11.45 - 12.15

 Middagsmad og middagsmedicin

Kl. 12.30 - 13.00

 Middagsrapport for personale

Kl. 13.30 - 14.00

 Daglig gåtur

Kl. 14.00

 Eftermiddagskaffe

Kl. 15.30 - 16.00

 Rapport fra dagvagt til aftenvagtpersonale

Kl. 16.45 - 17.00

 Aftenmøde, fordeling af opgaver og information

Kl. 17.30 - 18.00

 Aftensmad og aftensmedicin

Kl. 19.00 - 19.30

 Gåtur

Kl. 19.30

 Aftenkaffe

Kl. 21.00

 Natmedicin

Kl. 23.00

 Ro i afdelingen

 

Hver 2. mandag vælges menu til torsdag, hvor vi selv laver mad om aftenen

Sidst opdateret d. 19. december 2010