Loven om forbud mod rygning betyder, at det ikke er tilladt at ryge tobak indendørs på de steder som er omfattet af loven, med mindre det specifikt fremgår af loven.
Med loven om forbud mod rygning er det ikke længere tilladt at benytte eller oprette indendørs rygerum, og der kan ikke længere gives tilladelse til indendørs rygning ved særlige lejligheder.
Arbejdspladser eller institutioner som er omfattet af loven om forbud mod rygning har mulighed for at oprette udendørs rygefaciliteter.
I private hjem, hvor der modtages en offentlig serviceydelse, som f.eks. hjemmehjælp, kan det være et krav for modtagelse af ydelsen, at beboeren ikke ryger i det tidsrum, hvor personalet opholder sig i boligen.
Loven gælder i hele landet, undtagen forsvarsområdet ved Pituffik, som er omfattet af forsvarsaftalen mellem regeringerne i Grønland, Danmark og USA.
Rygning forbudt
Fra den 1. oktober 2010 er rygning forbudt på følgende steder:
- Alle offentlige arbejdspladser, og alle private arbejdspladser med 10 eller flere ansatte
- Uddannelsesinstitutioner, børneinstitutioner herunder dagplejere, døgninstitutioner, plejehjem, kollegier og lignende institutioner
- Indendørs lokaliteter, hvor offentligheden har adgang
- Private foreninger og klubber, herunder jagtklubber, marineforeninger og billardklubber
- Kollektive transportmidler og taxaer
- Værtshuse, restauranter, caféer og andre offentlige serveringssteder
- Offentligt ejede lokaler som for eksempel festlokaler i offentligt ejede beboelsesejendomme
- Hotelværelser, skibskahytter, hotellejligheder, værelser på vandrehjem og lignende overnatningssteder
- Skibe hjemmehørende i Grønland
Sidst opdateret d. 25. december 2010