Indendørs lokaliteter, hvor offentligheden har adgang

Rygning er forbudt på alle indendørs lokaliteter, hvor offentligheden har adgang.

Det afgørende er ikke, om det er en privat eller en offentligt ejet lokalitet, men derimod om der er umiddelbar adgang for offentligheden, både gratis som mod betaling.

Eksempler på sådanne steder er:

1) Offentlige ekspeditionslokaler, som f.eks. posthuse, borgerservice og private ekspeditionslokaler, som f.eks. butikker, butikscentre, banker og rejsebureauer.

2) Kirker, kulturhuse, museer, vestibuler/foyerer, bankolokaler, biblioteker, idrætsklubber, sportshaller, undervisningslokaler, venteværelser, ventesale og andre rum, hvor folk opholder sig.

3) Indgangspartier, elevatorer, trappeopgange, korridorer, toiletter og alle rum, hvor folk passerer eller opholder sig.

Sidst opdateret d. 25. december 2010