Tobaksrygningens helbreds- og sundhedsskadelige virkninger er almindeligt kendt og veldokumenteret gennem videnskabelige undersøgelser.
På Landstingets møder i efteråret 2007 og foråret 2008 drøftede Landstinget 4 forslag til begrænsning af rygning i det offentlige rum (EM 2007/129 og 169 og FM 2008/28 og 38). Debatten viste en klar erkendelse af rygningens skadelige virkninger og Landstinget besluttede, at der skulle gennemføres et forbud mod indendørs rygning i offentlige rum.
På forårssamlingen 2010 blev Inatsisartutlov om forbud mod rygning vedtaget med stort flertal. Loven medfører, at der fra 1. oktober 2010 indføres et generelt forbud mod at ryge indendørs, og at det ikke længere er muligt at etablere indendørs rygerum eller søge lejlighedsvis tilladelse til indendørs rygning.
Regulering af reglerne for rygning gennem tiderne
Siden 1994 har Landstinget gennem en regulering af lovgivningen på tobaksområdet taget en række skridt for at mindske de skadelige virkninger af tobak.
Med Landstingsforordning nr. 5 af 3. november 1994 om tobak og sikring af røgfrie miljøer, samt mærkning af tobaksvarer (ophævet), blev sundhedsvæsenets bestræbelser på at mindske de skadelige virkninger af tobak for første gang reguleret ved en landstingsforordning. I 1998 skete der en opstramning af reglerne om rygeforbud, og i 2000 skærpedes disse regler ved vedtagelsen af en ny landstingforordning.
I 2004 blev reglerne vedrørende røgfrie miljøer yderligere skærpet med vedtagelsen af Landstingsforordning nr. 10 af 14. november 2004 om tobak og sikring af røgfrie miljøer, samt mærkning af tobaksvarer (forordningen blev revideret i 2010). Hvor der tidligere var tvivl om rygereglerne i offentlige bygninger, fastlægger forordningen, at rygning ikke er tilladt i de bygninger, der er omfattet af forordningen.
Sidst opdateret d. 25. december 2010