National TB strategi 2012-2016 (2011)

 

Strategien er udarbejdet af Nunatsinni Nakorsaaneqarfik / Landslægeembedet, TB Akiorniarlugu suleqatigiissitaq / TB-Gruppen, Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik / Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse / og Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik (PN) / Departementet for Sundhed.

 

TB har været et problem i århundreder i Grønland, men ved en stor indsats fra 1955 og ti år frem lykkedes det at reducere forekomsten med 90 %. I midten af firserne troede man, at der var kontrol over TB-smitten og indsatsen mod TB fik ikke samme opmærksomhed som tidligere. Smitten var imidlertid fortsat til stede og fik lov til at udvikle sig, hvorfor der siden 1990 har været set en stigning i antallet af TB-tilfælde, som på trods af en stor indsats ikke efterfølgende er faldet igen. Med gennemsnitligt 88 nye tilfælde årligt i perioden 2001-05 og dermed en gennemsnitlig forekomst af nye tilfælde (incidens) på 157 pr. 100.000 indbyggere i perioden samt 74 i perioden 2006-10 og dermed en gennemsnitlig incidens på 132 pr. 100.000 indbyggere i perioden placerer Grønland sig på niveau med flere udviklingslande.

 

 

 

 

 

Sidst opdateret d. 16. november 2011