Volds- og alkoholrelaterede skader behandlet i det grønlandske sundhedsvæsen (2010)

Forside_vold og alkohol

Departementet for Sundhed har fået gennemført en undersøgelse, som bekræfter, at volds- og alkoholrelaterede skader medfører en betydelig belastning af sundhedsvæsenet. Undersøgelsen er beskrevet i rapporten: "Volds- og alkoholrelaterede skader behandlet i det grønlandske sundhedsvæsen", (APO, 2010), som kan down-loades i højre side.
 
Næsten alle landets sygehuse og sundhedscentre deltog i undersøgelsen som fandt sted fra 21. maj til 7. juni 2010. Fordi undersøgelsen er udført i en begrænset periode, kan den kun vise tendenser på området. Undersøgelsen giver dog et godt grundlag for at foretage en registrering over en længere periode, som vil kunne give en mere præcis beskrivelse af problemets omfang.

Undersøgelsen blev udført ved hjælp af et spørgeskema, som blev udfyldt af sundhedspersonalet ved alle akutte henvendelser. Audit Projekt Odense, som er en forskningsenhed tilknyttet Syddansk Universitet, har stået for udarbejdelsen af spørgeskemaet og den efterfølgende analyse af resultaterne.

Sidst opdateret d. 14. januar 2013