Om kønsvorter

Kønsvorter skyldes en virusinfektion med HPV. Der kan gå uger eller måneder fra man er blevet smittet, til der kommer synlige kønsvorter.

Kønsvorter er små vortelignende knopper, som sidder enkeltvis eller i grupper. Kvinder får oftest kønsvorter på skamlæberne og ved skedeindgangen. Kvinder kan også få kønsvorter i skeden og på livmoderhalsen.

Mænd får oftest kønsvorter på penis, specielt ved forhuden og ved urinrørsåbningen. Kønsvorter kan også sidde rundt om og inden for endetarmsåbningen, både hos kvinder og mænd.

Kønsvorter er ufarlige, men kan være meget ubehagelige og meget vanskelige at slippe af med.

Link: http://www.peqqik.gl/Sundhed/Sexliv/Koenssygdomme/Kondylomer.aspx  












Sidst opdateret d. 5. marts 2011