Sundhedspleje

Sundhedsplejersken

Sundhedstjenesten har som formål gennem tværfagligt samarbejde at yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats, der bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

Sundhedsplejen er organiseret som en del af Det Grønlandske Sundhedsvæsen.

Dit første møde med sundhedsplejersken kan ske i graviditeten eller kort tid efter barnets fødsel. Sundhedsplejersken vil følge børn og familier fra den tidlige start og til udgangen af skolen.

 

Småbørn
Alle familier får tilbud om besøg af sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken besøger hjemmet snarest muligt efter hjemkomsten fra fødestedet. Ud over besøgene kan sundhedsplejersken arrangere mødregrupper. Her kan du blandt andet tale med andre forældre om de mange oplevelser og erfaringer man får, når man har børn. Hvis du og sundhedsplejersken skønner det værdifuldt for barnet og familiens trivsel, kan samarbejdet fortsættes eller genoptages frem til skolealderen.

 

Skolebørn
Sundhedsplejersken er tilknyttet én eller flere skoler i distriktet. Sundhedsvejledning, sundhedsundhedssamtaler og undersøgelser kan hjælpe til at fremme børnenes sundhed og trivsel og medvirker til, at sygdomme eller problemer opdages så hurtigt som muligt. I distriktets andre børneinstitutioner er sundhedsplejerske tilknyttet med konsulentfunktion.
Ansatte i sundhedsplejen er sundhedsplejersker, sygeplejersker, sundhedsassistenter eller sundhedsmedhjælpere samt tolke og sekretærer.

Sundhedsplejersken samarbejder først og fremmest med børn og forældre,
men også med fx jordmødre, læger, sagsbehandlere, dagplejere, pædagoger, tandplejen, lærere, psykologer og talepædagoger. Hun samarbejder endvidere i projekter som ”Tidlig indsats overfor gravide familier”.

 

Hvad er en sundhedsplejerske?
En sundhedsplejerske er uddannet sygeplejerske med arbejdserfaring fra børneafdelinger og hjemmesygepleje. Derudover har sundhedsplejersken en et-årig videreuddannelse, hvori bl.a. indgår fag som udviklingspsykologi, omsorgsvidenskab, pædagogik, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, etik, filosofi, forskningsmetoder, administration, organisation og sundhedsplejerskearbejde i praksis.

 

Lovgivning
Sundhedsplejersken har tavshedspligt, journalpligt og underretningspligt

For yderligere information - kontakt venligst koordinerende sundhedsplejerske
Klara Thorsen på e-mail klth@peqqik.gl eller tlf. 344017/482240

Sidst opdateret d. 25. maj 2011