Hvad er telemedicin?



Telemedicin er en computer med adgang til internettet, hvortil der er koblet forskellige apparater. Samlet kalder man computer og udstyr carten. I Grønland har carten fået navnet Pipaluk, som er et populært grønlandsk pigenavn. 


Computeren er let at bruge, og betegnelserne på skærmen er oversat til grønlandsk. En bygdesundhedsmedarbejder eller en sygeplejerske i bygder og på kystsygehuse kan ved hjælp af carten undersøge deres patienter. Herefter kan de sende undersøgelsens resultater til en sygeplejerske eller læge på det nærmeste sygehus, som kan ordinere den rigtige behandling. På den måde kan de sundhedsfaglige yde den bedste hjælp til patienterne. 

Sidst opdateret d. 6. juni 2011