Sundhed og sygdom er bestemt af det enkelte menneskes konstitution. Konstitution er arvelige forhold og styrke til at håndtere de sundhedsskadelige påvirkninger fra omgivelserne. Sociale forhold, herunder arbejde, økonomi, boligforhold og relationer til familie og venner, påvirker både konstitution og livsstil og dermed forekomsten af sygdom.
Forskning om sociale forhold og sygdom er vigtig baggrundsviden for politiske beslutninger på både sundhedsområdet, det sociale område, uddannelsesområdet, erhvervsområdet mv. Forskningen giver også en baggrundsviden for udviklingen af forebyggende indsatser.
Forskningen indgår også som en vigtig del af de løbende befolkningsundersøgelser, der både omfatter børn og voksne. Statens Institut for Folkesundhed gennemfører voksenundersøgelserne, mens Paarisa gennemfører skolebarnsundersøgelserne (HBSC – Health Behaviour in School Children).
De store forskelle mellem sygdom i byer og bygder er et eksempel på, hvilken betydning sociale forhold har for sundhed. Befolkningsundersøgelserne viser også sociale forskelle mellem hvem, der holder op med at ryge. Andelen af rygere er faldet meget mere blandt højere funktionærer end blandt ufaglærte.
Her kan du finde:
Befolkningsundersøgelsen 2005-2007 Sundhed på toppen – HBSC 2007
Sidst opdateret d. 19. december 2010