Landslægeembedet og sundhedsvæsenet anbefaler, at børn bliver vaccineret mod følgende sygdomme:
• tuberkulose
• hepatitis B (smitsom leverbetændelse type B)
• difteri (alvorlig betændelsestilstand, som oftest forekommer i halsen)
• tetanus (stivkrampe)
• kighoste
• polio (børnelammelse)
• meningitis (hjernehindebetændelse og strubelågsbetændelse forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib))
• meningitis (hjernehindebetændelse) og andre alvorlige sygdomme forårsaget af pneumokokbakterien
• mæslinger
• fåresyge
• røde hunde
• livmoderhalskræft (kun piger) forårsaget af human papillomavirus/HPV
Vaccination af børn er et frivilligt og gratis tilbud. Det kan være forskelligt, hvordan tilbuddet praktiseres fra sted til sted, men du kan altid henvende dig til sundhedsvæsenet, hvis du er tvivl om, hvordan du sikrer, at dit barn får tilbudt de anbefalede vaccinationer.
I højre side kan du hente informationsmateriale om børnevaccinationsprogrammet.

Sidst opdateret d. 27. september 2011