Health Behaviour in School-Aged Children (HBSC) undersøgelsen er den eneste
landsdækkende undersøgelse af skolebørns helbred og sundhedsvaner i Grønland.
De grønlandske elever udgør en forsvindende del af de over 100.000 deltagende børn
fra over 40 lande i Europa og Nordamerika, men internt i Grønland udgør undersøgelsen
i dag en hjørnesten for vores viden om børn og unges egen opfattelse af deres
sundhed.
HBSC undersøgelsen er en international spørgeskemaundersøgelse om skolebørns
sundhed og sundhedsvaner. Grønland har deltaget i årene 1994, 1998, 2002, 2006
og nu i 2010. Alle skoler med elever fra 5. til 10. klasse havde mulighed for at deltage
i undersøgelsen. Spørgeskemaet fra den grønlandske del af undersøgelsen bestod af
dels internationale og obligatoriske spørgsmål, dels af internationale valgfrie spørgsmål
og dels af spørgsmål, som kun stilles i Grønland. Temaet for denne rapport er
folkesundhed hos skolebørn ud fra fokusområderne i ”Inuuneritta – lad os få et godt
liv”, det grønlandske folkesundhedsprogram.
Download rapporten her
Sidst opdateret d. 31. januar 2012