Forurening_og_grønlandsk_mad

Grønlands Ernæringsråd anbefaler:

• Spis fortsat grønlandsk mad
• Spis ofte fisk
• Udnyt bær og grøntsager
• Spis varieret, skift mellem kød  fra forskellige dyr, specielt landpattedyr
• Bliv ved med at amme spædbørn i mindst 6 måneder.
• Gravide og ammende kan fortsat spise varieret grønlandsk mad, men skal være tilbageholdende med specielt isbjørn, tandhvaler, søfugle og ældre sæler, disse fødeemner kan for eksempel erstattes med fisk og landpattedyr.
• Børn og unge anbefales at følge de samme råd som til gravide.
• Følg de 10 kostråd.

Grønlandsk mad indeholder mange værdifulde næringsstoffer. Men den indeholder også nogle forureningsstoffer, som kan påvirke sundhedstilstanden.

I spækket fra havpattedyr - sæler og hvaler - i søfugle og specielt i isbjørnens fedt findes der nogle vanskeligt nedbrydelige organiske klorforbindelser. Disse klorforbindelser kaldes med en fælles betegnelse “POP´er”. I indmad og kød fra havpattedyr findes  tungmetaller som kviksølv, cadmium og bly. Fugle skudt med blyhagl har bly i kødet.

Forureningsstofferne kommer fra hele verden og transporteres gennem havet og luften til Arktis, hvor de ophobes i dyrelivet i havet. Der sker en opkoncentrering af forureningsstofferne op gennem fødekæden, når små dyr spises af større dyr, der igen spises af endnu større dyr.

Mennesket er sidste led i fødekæden, da vi spiser de store dyr fra havet samt isbjørn. På den måde får vi forureningsstofferne ind i vores krop.

Det har vist sig, at grønlændere har  højt indhold af disse forureningsstoffer i kroppen. Det skyldes ikke, at grønlandske fødevarer er mere forurenede end fødevarer i andre lande, men at grønlændere spiser mere kød og indmad fra havpattedyr, isbjørn og søfugle, end man gør i andre lande.

Mødre, der ofte spiser spæk fra sæl og hval samt havfugle, kan overføre ”POP’er” til deres børn. Indholdet af ”POP’er” i morens fedtdepoter er opbygget gennem hele hendes levealder, og det har betydning for indholdet af ”POP’er” i modermælken. Piger og kvinder må være opmærksomme på at spise varieret kost indtil de har født alle de børn, de ønsker sig.

Der er til dato ikke påvist sygdomstilstande, som skyldes disse forureningsstoffer, men man har i undersøgelser kunnet vise påvirkning på mennesker som skyldes forureningsstoffer. Det er vigtigt at overvåge og undersøge, hvilken betydning forureningsstofferne har for mennesker og dyr. Dertil er der nedsat en gruppe med navnet AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Program) med deltagere fra alle de arktiske lande inklusive Grønland. AMAP følger hele tiden forurenings-udviklingen og laver nye undersøgelser af de opståede problemer.

Hvis du ønsker at mindske indtaget af forureningsstoffer, kan du nedbringe dit indtag af spæk, kød og indmad fra sæler (især ældre sæler), hvaler (især tandhvaler), søfugle og isbjørn.

Kilde: ”Mad til små børn 0-3 år samt gravide og ammende”, Grønlands Ernæringsråd, 2006