Kondom

Sikkerhed

Hvis du/I bruger kondomet rigtigt, er der op til 97% sikkerhed for, at kvinden ikke bliver gravid.

 

Kondomet er en nem præventionsmetode, som kan bruges af enhver kønsmoden mand. Et kondom er et aflangt hylster af meget tyndt gummi. Det findes i forskellige former og farver. Kondomet skal sættes rigtigt på, og derfor er det bedst at øve sig med at rulle kondomet på den rejste penis inden samlejet. Kondomet er den eneste prævention, der beskytter mod seksuelt overførte smitsomme sygdomme.

 

Kondomet virker på følgende måde

Kondomet spærrer for sædcellerne, så de ikke kan trænge ind i kvindens skede, og er derfor også beskyttende mod forskellige seksuelt overførte sygdomme.

 

Fordele ved kondomet

  • Det er ikke nødvendigt først at søge læge.
  • Kondomet er det bedste beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme (HIV, clamydia, gonorré, herpes, syfilis og kondylomer).
  • Man kan få gratis kondomer ved sygehuset/sundhedscentret og på bygdens sundhedsklinik. Både kvinder og mænd kan let købe dem i butikken.
  • Brug af kondom giver ingen bivirkninger.

Ulemper ved kondom

Hvis kondomet ikke bruges rigtigt, kan det glide af eller gå i stykker under samlejet.

Hvis du ikke bruger kondomet rigtigt, kan sæden løbe ud.

 

Kilde: ”Prævention – dit og mit ansvar”, PAARISA, Grønlands Hjemmestyre 2004

Sidst opdateret d. 19. december 2010