Undersøgelse
af
spil og spillevaner
Direktoratet for Sundhed, Paarisa
Februar 2006
På forårssamling 2005 behandlede landstinget et forslag fra et landstingsmedlem om stramning af lovgivningen for afholdelse af bingo mod kontantpræmier.
Baggrunden for forslaget var blandt andet sundhedsudvalgets besøg i en af de mindre byer og dens bygder, hvor udvalget specielt blev opmærksomme/blev gjort opmærksom på omsorgssvigt, uro og problemer i hjemmene som følge af spilleadfærden hos den voksne del af befolkningen.
Under landstingsdebatten var alle partier enige om, at omfanget af spil generelt, og specielt bingospil, afstedkommer problemer i form af såvel økonomiske som sociale problemer, sidstnævnte med fokus på omsorgssvigt. Forslaget om en stramning af lovgivningen på området blev ikke vedtaget, men Landsstyret besluttede at iværksætte en undersøgelse omkring spilleadfærd blandt befolkningen og mulige konsekvenser af spilleafhængighed.
Paarisa, Forebyggelsesafdelingen under Direktoratet for Sundhed, fik til opgave, at komme med en vurdering af om spil om penge giver anledning til sociale problemer, har betydning for betalingsevnen samt vurdere og om, der er en sammenhæng mellem spil og omsorgssvigt.
Læs/udskriv hele rapporten ved at klikke på linket til højre.
Sidst opdateret d. 19. december 2010