Hvorfor får man caries?
Caries opstår lokalt på tænderne, hvor der sidder uforstyrrede bakteriebelægninger. Bakterierne i bunden af en sådan belægning producerer syrer, som opløser den underliggende tandoverflade.
 |
Billedet her viser uforstyrrede bakteriebelægninger på tænderne, når de farves med rød farvetablet. |
Tilførsel af sukker til en bakteriebelægning øger syreproduktionen og får herved caries til at udvikles hurtigere.
Standsning af caries
Først når bakteriebelægningerne fjernes eller forstyrres, er der ikke længere nogen syreproduktion, og udviklingen af caries standser.
|
Billedet her viser, hvordan emaljen er blevet opløst, og starten på et hul i tanden kan ses med det blotte øje. |
Tilførsel af fluor til en bakteriebelægning får caries til at udvikles langsommere.
Sidst opdateret d. 19. december 2010