|
Influenza A (H1N1)v er en ny virus, der på kort tid er blevet udbredt til det meste af verden. Influenza A (H1N1)v er også kendt som svineinfulenza eller mexicansk influenza. I langt de fleste tilfælde giver den nye influenza milde symptomer, der er overstået efter få dage. Alligevel er det vigtigt at begrænse smitten.
Vask hænder ofte Influenzavirus sætter sig let på hænderne og spreder sig via håndtryk og overflader som dørhåndtag. Vask derfor ofte hænderne med sæbe.
Host eller nys i ærmet Influenza smitter gennem virus i små dråber fra hoste, nys og lignende. Dæk derfor mund og næse når du hoster eller nyser. Brug et en-gangs-lommetørklæde eller dit ærme i stedet for din hånd.
Bliv hjemme, hvis du er syg Influenza spreder sig let på skoler, arbejdspladser og i institutioner. Kontakt lægen pr. telefon i stedet for at møde op i venteværelset.
Plakat med gode råd til at undgå influenza Departementet for Sundhed og Landslægeembedet har fået lavet en plakat med gode råd til, hvordan vi beskytter os selv og andre mod at blive smittet med influenza A (H1N1)v. Alle kan selv printe plakaten og hænge den op i institutioner, på skoler og arbejdspladser.
Læs om influenza på Landslægeembedets hjemmeside: http://dk.nanoq.gl/Emner/Landsstyre/Departementer/Landslaegeembedet.aspx
|