vælg et emne
... eller vælg et emne

Status fra Sundhedsvæsenet – tandklinikker udenfor Nuuk åbner efter påske og fortsat forsinkelse på hjemrejser efter endt behandling

13-04-2020

Alle tandklinikker udenfor Nuuk er i normal drift fra den 15 april.

Dette gælder alle tilbud herunder også skoletandplejen. Behovet for opfølgning på indkaldelser osv. betyder dog at fluorskylning og undervisning 6. kl. først starter op mandag den 27. april. Patienter med hoste/feber/ondt i halsen skal blive hjemme og først rette personlig henvendelse efter at have været symptomfri i 48 timer. Telefonisk henvendelse til den lokale tandklinik er muligt indenfor åbningstiderne, som er at finde på Peqqik.gl/kontakt.

 

Hjemrejser ved endt behandling

Sundhedsvæsenet aktiviteter kører fortsat upåvirket af Coronavirus-pandemien. Det gælder fx kræftudrednings- og behandlingsforløb, andre alvorlige sygdomme samt akutte tilstande. Da udflyvning fra Nuuk er begrænset, må patienter efter endt behandling afvente hjemrejse på patienthotel og anden indkvartering i byen. Personalet har mange opgaver med at planlægge rejser for både patienter og medarbejdere. Sundhedsvæsenet beder derfor patienter som afventer hjemrejse om fortsat at væbne sig med tålmodighed. Alle vil blive kontaktet, når der er plads på et fly. Sundhedsvæsenets personale kontakter alle to dage før forventet afgang, da alle patienter skal have lavet en COVID-19 test.

 

Sundhedsvæsenet takker patienter og samarbejdspartnere for godt samarbejde den seneste tid og ønsker alle en god påske.