vælg et emne
... eller vælg et emne

Bronkitis, kronisk hos voksne

HVOR SIDDER SYGDOMMEN?

I de store luftveje.



HVAD ER ÅRSAGEN TIL SYGDOMMEN?

Akut bronkitis betyder en pludselig opstået betændelse i lungernes luftlednings-system, bronkierne.
Kroniske tilfælde skyldes næsten altid rygning.
Sygdommen er meget almindelig hos personer, der har røget i 20-30 år.
Der dannes mere slim i lungerne, og lungerne kan ikke komme af med slimen.
Slimen i lungerne er god næring for bakterier*, og der kommer let betændelse.
Slimen er normalt grå-hvid. Grøn-gul slim er som regel tegn på betændelse.
Der kan være blod i slimen. Det behøver ikke at betyde noget, men du skal henvende dig til sundhedsvæsenet og få det undersøgt.
Sygdommen må ikke forveksles med astma, som skyldes overfølsomhed.
Hvis der ikke er betændelse, men stadig er en kronisk irritation af lungerne, kaldes det rygerlunger eller kronisk obstruktiv lungelidelse.


 

HVORDAN MÆRKER DU SYGDOMMEN?

Du hoster sejt slim op om morgenen, og du bliver let forpustet.
Du kan være øm i brystet og i skulderens muskler, som netop bliver brugt til alt det hosteri.


 

HVORDAN BEHANDLES SYGDOMMEN?

Kamillete kan hjælpe på at løsne slimen.
Du kan få medicin, som udvider luftvejene (Bricanyl eller i sværere tilfælde Spirocort).
Hvis du har akut betændelse, får du penicillin.


 

HVAD KAN DU SELV GØRE?

Du må først og fremmest holde op med at ryge.
Dette er afgørende vigtigt, hvis sygdommen ikke skal blive værre. Mange mennesker i Grønland med et stort cigaretforbrug gennem mange år får det, man kalder "for store lunger" og "stive lunger". Det er tilstande, som ikke kan helbredes. Lungerne bliver invaliderede og arbejder meget dårligt.
Fysisk aktivitet og sund varieret kost er væsentlige i forhold til at undgå sygdom.

Generer pdfEmbed

Embed artiklen

"Bronkitis, kronisk hos voksne". For at embedde artiklen på din side skal du kopiere nedenstående script og indsætte det i din html hvor artiklen skal ligge

Luk

Send til ven

Til e-mail

Dit navn

Besked

Luk

Tilbagemeldinger

Besked

Email

Luk

Abonnér på artikel

Din E-mail

Luk