vælg et emne
... eller vælg et emne

HIV/AIDS

HVOR SIDDER SYGDOMMEN?

AIDS er i virkeligheden ikke én bestemt sygdom, men betegnelsen for flere sygdomme, som kommer, fordi du en gang er blevet smittet med det virus, som hedder HIV, og dit immunforsvar ikke længere reagerer tilstrækkeligt godt.


HVAD ER ÅRSAGEN TIL SYGDOMMEN?

HIV angriber og ødelægger de meget vigtige hvide blodlegemer, som har til opgave at forsvare dig mod andre typer af virus, bakterier og svampe, som ingen kan undgå at få ind i kroppen af og til. Disse celler er en vigtig del af vores såkaldte immun-forsvar. På denne måde bliver sygdomme, som normalt ikke er noget større problem, pludselig alvorlige og livstruende. Som eksempel kan nævnes lungebetændelse. Der går normalt flere år, fra du bliver smittet med HIV, til du for alvor bliver syg af en eller oftest flere af disse sygdomme - altså til du har AIDS. HIV, som kun findes i blod, sæd og skedesekret, kan kun smitte, hvis det kommer direkte ind i dit blod. Langt den almindeligste smittevej i Grønland er ved sex, men der er også set tilfælde af smitte fra mor til barn i forbindelse med graviditet og fødsel.


HVORDAN MÆRKER DU SYGDOMMEN?

Selve HIV-smitten giver ikke altid symptomer. I mange tilfælde fås dog symptomer, der ligner influenza*. De forsvinder, men efterlader stor træthed i flere uger.
Herefter føler den smittede sig oftest som rask i flere år.
Langt de fleste HIV-smittede bliver efter nogle få år syge. Træthed, nattesved og hævede lymfeknuder er almindeligt, efterfulgt af svamp i munden, lungebetændelse og af og til en særlig form for kræft. Diarré og vægttab ses ofte.


HVORDAN BEHANDLES SYGDOMMEN?

Der udvikles hele tiden nye mere effektive behandlinger for at bekæmpe HIV og formindske indholdet af virus i blodet. Det er ofte nødvendigt at giver flere slags medicin, og tæt kontrol og blodprøver er nødvendig.


HVAD KAN DU SELV GØRE?

Da AIDS er en alvorlig sygdom, er det simpelthen afgørende vigtigt for dig, at du aldrig bliver smittet med HIV. Det vigtigste i den forbindelse er, at hvis du har sex med andre, så skal du dyrke det med omtanke - altså så sikker sex som muligt.
Hvis du ikke har kun én fast og troværdig partner, skal du enten sikre dig mod smitte hver gang ved at bruge kondom - eller helt lade være!
Og kvinder, som ved, de er smittede, skal undlade at blive gravide for i hvert fald ikke at løbe den store risiko for, at også barnet bliver smittet.


ALARM

Hvis du alligevel er bange for, at du er blevet smittet, kan du altid på sygehuset få foretaget en HIV-prøve. Ingen må tvinge dig til at tage denne prøve, det er helt din egen afgørelse, men hvis du ikke vil være usikker, har du muligheden.

Generer pdfEmbed

Embed artiklen

"HIV/AIDS". For at embedde artiklen på din side skal du kopiere nedenstående script og indsætte det i din html hvor artiklen skal ligge

Luk

Send til ven

Til e-mail

Dit navn

Besked

Luk

Tilbagemeldinger

Besked

Email

Luk

Abonnér på artikel

Din E-mail

Luk