vælg et emne
... eller vælg et emne

Videreuddannelsespuljen

Videreuddannelsespulje for sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bioanalytikere og økonomaer.

Fakta
Formålet med Departementet for Sundheds videreuddannelsespulje er at yde økonomisk støtte til personalet indenfor ovennævnte faggrupper, ansat i Det grønlandske Sundhedsvæsen, Institut for sygepleje og Brancheskolen for Sundhedsuddannelser og som ønsker at videreuddanne sig til at kunne håndtere øgede og ændrede krav på arbejdspladsen/indenfor eget fagområde i takt med udviklingen på det samfunds-, sundheds-, ledelses- og uddannelses- samt teknologiske område. 

Støtte
Der ydes alene støtte til videreuddannelser på diplom-, master- og universitetsniveau eller moduler fra disse, samt specialuddannelser – til studier på såvel heltid som deltid.

Ansøgninger og frist
Departementet for Sundhed indkalder ansøgninger i marts og september måned via Sundhedsledelsen, leder for Institut for Sygepleje og leder af Brancheskolen for Sundhedsuddannelser. 
  • Ansøgningsskema findes i næste menu
  • Ansøgningerne modtages løbende. 
  • Ansøgninger behandles som minimum i april og oktober måned af et bedømmelsesudvalg, der er nedsat af Departementet
Ansøgning og nyttige dokumenter
Nedenstående kan du downloade ansøgningsskema, samt nyttige dokumenter til formålet

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om støtte til videreuddannelse kontakt Departementet for Sundhed: pn@nanoq.gl eller telefon 34 50 00