vælg et emne
... eller vælg et emne

Hvad ved du om alkohol, hash og snifning?

15-08-2014

Pjecer for børn og unge samt til forældre og voksne

Departementet for Sundhed og Infrastruktur og Paarisa udgiver nu i samarbejde med PiSiu – det Grønlandske Kriminalpræventive Råd - pjecer om alkohol, hash og snifning for børn, unge og deres forældre.

Borgere og fagpersonale kan i dag hente pjecerne på www.peqqik.gl og www.pisiu.gl Kommunerne vil i den kommende tid modtage pjecerne med posten. Pjecerne har til formål, som led i Inuuneritta II, at forebygge at unge og børn ryger hash eller sniffer, og forebygge en tidlig debut for alkohol.

I pjecerne kan børn, unge og forældre få viden og vejledning angående rusmidler, og forebyggelseskonsulenter, skolelærere m.m. får materialer som kan bruges i undervisningsøjemed. Pjecerne supplerer andre initiativer, som er igangsat med henblik på forebyggelse af rusmidler.

”De nye pjecer skal være med til at sikre en større viden om rusmidler, således at børn og unge på baggrund af deres viden kan træffe nogle sunde valg og forældrene kan få viden til at kunne vejlede og støtte deres børn i forhold til rusmidler. Det er vigtigt, at børn og unge lærer en rusmiddelkultur, der ikke er skadelig for deres sundhed og livskvalitet ” siger Naalakkersuisoq for Sundhed og Infrastruktur Steen Lynge.

”Pjecerne passer rigtig godt ind i PiSiu´s strategiplan, som har hovedfokus på børn og unge. Det er vigtigt at oplyse børn, unge samt deres forældre om de virkninger og konsekvenser rusmidler har, og vi har i PiSiu oplevet en efterspørgsel fra borgere på pjecer som disse i Grønland. Derfor er Rådet utrolig glade for dette samarbejde med Departementet for Sundhed og infrastruktur, samt meget tilfredse med resultatet, som vi håber kan gavne både børn, unge og forældre”, udtaler formand for PiSiu og politimester, Bjørn Tegner Bay.

HBSC undersøgelsen fra 2010 viser, at der fortsat er et stort behov for en indsats forebyggelse på rusmiddelområdet. Undersøgelsen viste at andelen blandt 15-17-årige, der havde prøvet hash, var 19 %, andelen blandt 13 årige, der havde prøvet at være fulde var 30 % og andelen blandt 16 årige, der havde prøvet at sniffe, var 25 %.

Pjecerne
Der er seks pjecer. Tre til forældrene og voksne samt 3 til børn og unge.
Alle delt i tre enmer, alkohol, hash og snifning. Du kan hente det nye pjecer her

Til forældre
Hvad ved du om alkohol?
Hvad ved du om hash?
Hvad ved du om snifning?

Til børn og unge
Hvad ved du om alkohol?
Hvad ved du om hash?
Hvad ved du om snifning?

For yderligere oplysninger kontakt:
Sundhedsfaglig konsulent
Lisa Christiansen
telefon: +299 34 66 50
e-mail: lich@nanoq.gl

eller Sekr. for PiSiu - Pinerlutsaaliuinermut Siunnersuisoqatigiit,
Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd,
Christina Mølholm
telefon: +299 36 51 11
e-mail: cmo018@politi.dk